Muligvis påsat: To biler udbrændt på pendlerplads

Politiet vurderer, at der kan være tale om påsat brand. De er lige nu i gang med at klarlægge, hvordan branden er opstået. Arkivfoto. Foto: René Lind

To biler er udbrændt på pendlerpladsen i Slagelse natten til onsdag. Ifølge politiet kan der være tale om en påsat brand.

Natten til onsdag stod to biler i flammer på Sorøvej ved pendlerpladsen over for skovsøen i Slagelse.

Klokken 01.48 modtog politiet en anmeldelse om branden, og da brandvæsenet nåede frem, fik de hurtigt kontrol over flammerne.

Det oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Inden ilden blev slukket nåede begge biler dog at brænde ud.

Politiets umiddelbare vurdering er, at der er tale om en påsat brand og er lige nu ved at undersøge, hvordan branden er opstået.

Det er ikke onsdag lykkedes for TV ØST at få oplyst, om der var tale om en brand, der bredte sig fra en bil til den anden, eller om begge biler er blevet påsat.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App