Mulighed for sværm af stjerneskud - hvis skyerne giver lov

Metorsværmen Orioniderne topper i disse dage. Derfor kan du være heldig at se flere stjerneskud på himlen i nat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis du har en lang liste med ønsker, så kan det være, du kan skyde en del af dem af i nat. Hvis du retter øjnene mod himlen, når mørket falder på, er der nemlig stor chance for at opleve en sværm af stjerneskud.

Det skylders, at Jorden i disse dage passere i gennem støvet fra Halleys komet - også kaldet meteorsværmen Orinoiderne.

Det skriver DMI på Twitter.

Huller i skyerne på Lolland-Falster

Normalt kan stjerneskuddene ses mellem 2. oktober og 7. november, men antallet af stjerneskud topper her i weekenden. Og selvom vejret er gråt og regnfuldt, er der stadig mulighed for at opleve de mange stjerneskud - i hvert fald, hvis du bor på Lolland-Falster.

Ifølge DMI kan der nemlig opstå huller i skyerne i lige netop det område natten til søndag.

Det bedste sted at se stjerneskud er uden for byen, hvor der ikke er så meget lys og høje bygninger i området.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

 


Nyhedsoverblik