Movia efter dødsulykke: Det er forsvindende få gange, det går galt

Kørslen foregår forsvarligt, og der skete kun seks færdselsuheld med Flextrafik sidste år. Sådan lyder det fra Movia efter en dødsulykke i december.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Movia, der står for kørslen med Flextrafik, skal svare på en lang række spørgsmål fra Næstved Kommune om kritisable forhold, der i december kostede en 76-årig mandlig passagerer livet.

Næstved Kommune vil vide, om Movia gør nok for at sikre, at kørslen med blandt andet ældre og børn foregår under forsvarlige forhold. Det sker på et repræsentantskabsmøde i morgen.

TV ØST har spurgt Movia, hvad de siger til kritikken.  

quote Det er på den baggrund Movias vurdering, at forudsætningerne for at kørslen foregår forsvarligt er opfyldt

Forretningschef, Movia, Per Gellert

- Der afvikles 3 millioner ture i Movias flextrafik årligt. I 2016 registrerede Movia samlet seks færdselsuheld, hvoraf ulykken 7. december er den ene. Det er selvfølgelig seks uheld for mange i forhold til vores ambition, men i betragtning af, hvor mange ture vi kører, og hvor stor en del af trafikken, vi er, så mener vi, det er fair at sige, at det er forsvindende få gange, at det går galt i flextrafikken, siger forretningschef, Movia, Per Gellert til TV ØST

- Kørslen foregår forsvarligt

Flere passagerer og pårørende har kritiseret flextrafik-chaufførerne for at køre uansvarligt og i for lang tid i træk. Det er blandt andet det, der har fået Næstved Kommune til at spørge ind til kørslen.

Busulykke Fuglebjerg2
Læs også
Ældre mand død efter busulykke ved Fuglebjerg
Busulykke Fuglebjerg2
Læs også
Ældre mand død efter busulykke ved Fuglebjerg

- Movias flextrafik skal afvikles, så dansk lovgivning, herunder 11-timers reglen overholdes. Movia henholder sig til, at vognmændene som kører for Movia efter lovgivningen skal have en kollektiv overenskomst, som skal overholdes. Som en del af uddannelsen skal chaufføren endvidere have gyldigt erhvervskørekort og en række kurser, som relaterer sig til kørslen i flextrafik. Det er på den baggrund Movias vurdering, at forudsætningerne for at kørslen foregår forsvarligt er opfyldt, siger forretningschef, Movia, Per Gellert.   

Ulykken med Flextrafik-bussen skete den 7. december sidste år, da minibussen kørte ud foran en almindelig rutebus i krydset Rugkrogsvej/Skælskørvej ved Fuglebjerg. Sagen ligger lige nu hos anklagemyndigheden, der skal vurdere, om flextrafik-chaufføren skal tiltales for uagtsomt manddrab. 

Busulykke Fuglebjerg2
Læs også
Dødsulykke i kryds: Nu skal Movia give svar
Busulykke Fuglebjerg2
Læs også
Dødsulykke i kryds: Nu skal Movia give svar

Nyhedsoverblik