- Der er spejlglat på motorvejen.
Sådan lyder det fra vagtchef Stefan Jensen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi torsdag morgen.
- Men trafikken glider, hvis man kan sige det, lyder det fra Stefan Jensen.
Vejdirektoratet melder også om, at der er glat i hele regionen.
Jeg tror, at alle folk er klar over det. Men det skal stadig godt overraske
Indtil videre er der meldinger om ét færdselsuheld på Sydmotorvejen syd for Rønnede i nordgående retning. Der er tale om en soloulykke, som politiet fik melding om klokken 6.10.
Ifølge vagtchefen er der sendt ambulance til stedet også. Ifølge Vejdirektoratet forventes det tidligst at være overstået klokken 07.15.
Glatføre kan overraske
Hos Midt- og Vestsjællands Politi har de ikke fået meldinger om uheld.
Vejdirektoratet melder om, at der er glat på hele Sjælland, så man skal køre efter forholdene her torsdag morgen.
- Jeg tror, at alle folk er klar over det. Men det skal stadig godt overraske, hvis der er meget glat, siger Stefan Jensen.