Nyheder fra din hverdag

Motorvej blev spærret: Bil rullede rundt på mark

Foto: TV ØST

Sydmotorvejen blev torsdag aften spærret i nordgående retning efter et trafikuheld.

Al trafik i nordgående retning blev torsdag aften ledt væk fra Sydmotorvejen, efter en bil kørte af vejen og rullede rundt på en mark.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Der er tale om et solouheld – og vi ved ikke, hvorfor den kørte af vejen. Første melding er dog, at føreren af bilen selv er kommet ud, siger vagtchef Ole Hald til TV ØST.

Uheldet skete ved Sakskøbing ved afkørsel 46.

Ifølge en række trafiktjenester var der dog ingen alvorlige trafikale problemer som følge af uheldet, da trafikken blev ledt af motorvejen og op på den parallelle landevej.

 

 

Tip os Har du et godt tip?