Det vi har sammen

Motorcykel kollideret med bil: Mand hastet på hospitalet

Foto: Google Maps

En motorcyklist er fredag eftermiddag kommet til skade i en ulykke på det sydligste Sjælland.

Ulykken fandt sted omkring 15.30 mellem de to byer Stensved og Langebæk på den sydligste spids af Sjælland.

Hér kørte en motorcyklist med meget høj fart ind i en bil og blev kastet af. Vagtchef Søren Østervig fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvordan ulykken konkret skete, eller om føreren af bilen har nogen skyld i miseren.

Motorcyklisten blev efter ulykken hastet til Sjællands Universitetshospital i Køge, hvor han nu tilses for sine skader.

- Han har fået omfattende skader og er muligvis svært tilskadekommen, men vi har endnu ikke fået oplysninger fra sygehuset, siger vagtchef Søren Østervig.

Der er taget blodprøver på motorcyklisten og tilkaldt en bilinspektør, tilføjer vagtchefen.

Ingen personer i bilen fik skader ved ulykken.

Tip os Har du et godt tip?