Morten Jensen mindes: - Tak for dine smil og grin

Det er tydeligt, at Morten Jensen, har gjort et gevaldigt indtryk på tv-seerne. Det strømmer ind med kondolencer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det vælter ind med reaktioner på TV ØST's facebookside, efter det er kommet frem, at Morten Jensen fra TV 2-dokumentarerne om makkerparret "Morten og Peter" er død efter længere tids op- og nedture med sygdom.

- Åh nej. Hvil i fred kære Morten. Himlen har fået den sødeste og sjoveste stjerne. Du bliver så meget savnet, skriver Malou Nordby på facebook. 

Artiklen fortsætter under videoen.

Morten Jensen og Peter Palland kunne være bedste venner det ene øjeblik, og skændes som pisket det næste øjeblik. Men det endte altid med, at de var gode venner, når de skiltes. Video: TV 2

Morten Jensen blev 41 år. Sammen med sin bedste ven, Peter Palland, blev han landskendt i 1991, da den første TV 2-dokumentar om de to udviklingshæmmede og dengang 14-årige drenge, "Er jeg da helt gak, mor?" rullede over skærmen.

'Det falske sted'

Særligt et klip fra det første program står stærkt i hukommelsen hos facebookbrugerne. Det var fra en udflugt i Sverige, hvor Morten Jensen insisterede på, at han og resten af gruppen var havnet på "det falske sted" i skoven.

- Hvil i fred kære Morten. Håber du har det godt, der hvor du er nu, og at det ikke er "Det falske sted", skriver Bjarne Jensen.

Se klippet her.

- Der er så mange gode, små guldkorn i de udsendelser. Jeg vil huske Morten for hans kærlighed til fodbold og musik, for hans glade dage og de dage, hvor alle de andre bare var 'dumme'. Må du hvile i fred Morten, tak fordi vi fik muligheden for at følge dig, Peter og Anna. Tanker til dine kære i denne tid, skiver Helle Kristensen på facebook.

Morten og Peter
Læs også
Morten kendt fra makkerparret "Morten og Peter" er død
Morten og Peter
Læs også
Morten kendt fra makkerparret "Morten og Peter" er død

Kendt og savnet i Ringsted

Morten Jensen boede på et bosted i Ringsted, og mange husker ham ikke blot fra tv-udsendelserne men også fra lokalområdet.

- Så livsbekræftende at følge Morten Jensen og Peter Palland. Også hyggeligt at se Morten i Ringsted til diverse arrangementer og på hans mange gåture. Hvil i fred, skriver Lina Hansen.

- Hvil i fred kære Morten, kommer til at mangle dit glade væsen, når vi er på Ringsted Festival, det er nemlig mine bedste minder om dig, skriver Karina Heltborg Andersen.

Morten Jensen arbejdede i en del år på værkstedet Regnbuens interne radiostation i Ringsted.


Nyhedsoverblik