Mor kritiserer dom efter at have mistet søn: - Det er at gøre grin med os

Bagmanden, der stod bag salget af MDMA til Adam Buk, som døde af stofferne i februar, fik fire måneders fængsel. Adam Buks mor kalder dommen vanvittig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg, det er fuldstændig til grin. 

Sådan lyder det fra Adam Buks mor, Katharina Lindqvist, som i et interview med TV ØST for første gang forholder sig til den dom, en 17-årig ung mand fik tidligere i maj efter at have solgt MDMA til en mellemmand, som herefter fysisk videresolgte stofferne til Adam Buk og hans ven Matti Frey Olesen efter skole den 2. februar.

quote Det er fuldstændig vanvittigt

Katharina Lindqvist, mor til Adam Buk

Adam Buk døde efter 13 dages kamp af de alvorlige skader, som han havde fået af at tage MDMA. 

En 17-årig ung mand fra Næstved blev den 15. maj dømt skyldig i at sælge MDMA og for at udsætte andre for fare. Retten i Næstved idømte den unge mand fire måneders fængsel. Men han blev frikendt for uagtsomt manddrab, som Anklagemyndigheden ellers havde rejst tiltale for. Ved dommen kunne han forlade retten som en fri mand, fordi han havde siddet varetægtsfængslet siden februar. 

Retten i Næstved
Læs også
Dom i MDMA-sagen: 17-årig frifindes for uagtsomt manddrab
Retten i Næstved
Læs også
Dom i MDMA-sagen: 17-årig frifindes for uagtsomt manddrab

- Jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt. Jeg var selv til stede i retssagen og hørte om alle de episoder, der har været af videresalg. Anklageren kaldte ham for narkohandler. Der var talrige beviser og dialog, man havde hentet ud fra hans telefon og som viste, at han var sådan en, der gjorde det igen og igen, siger Katharina Lindqvist.

Føler sig til grin

Den 17-årige unge mand fra Næstved var tiltalt for tre forhold. Det ene forhold var overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. De to andre forhold var tiltale for uagtsomt manddrab ved at have forvoldt Adam Buks død ved at have solgt stoffet via en mellemmand, og så var han også tiltalt for at forvoldt nærliggende fare for en 17-årige kvindes liv. Han havde selv direkte givet MDMA til en 17-årig kvinde fra Næstved, som blev syg efter at have taget stoffet.

quote Jeg synes, det er at gøre grin med alle os, der sidder og har lidt tab

Katharina Lindqvist, mor til Adam Buk

- Jeg synes, det er at gøre grin med alle os, der sidder og har lidt tab eller har haft vores børn i fare på grund af sådan en fyr her. Det kan godt være, at det ikke var ham, der direkte solgte det til Adam, men hvis ikke ham her havde distribueret det ud, så var det aldrig havnet hos min søn, siger Katharina Lindqvist.

Håbet på hårdere straf

Forsvareren mente ikke, der kunne dømme for uagtsomt manddrab, fordi der var et mellemled mellem den 17-årige tiltalte og Haslev drengene Adam Buk og Matti Frey Olesen. 

- Han er lettet over at blive frikendt for uagtsomt manddrab, men utrolig berørt af sagen, og han er utroligt ked af, at det har fået det udfald, som det har fået, lød det efter dommen fra forsvareren for den 17-årige, Kim Steen.

Anklageren mente, der var tale om en "meget farlig handling" fra tiltaltes side at overdrage MDMA til mellemmanden, der videresolgte det til de to Haslev-drenge samt gav det til den unge pige fra Næstved.

quote Jeg havde håbet, at ham her fik en hårdere straf. Helt sikkert

Katharina Lindqvist, mor til Adam Buk

- Jeg havde håbet, at ham her fik en hårdere straf. Helt sikkert. Men jeg havde også håbet, at det ville være en lærestreg for dem, der går og sælger det og få de unge mennesker til at forstå at det er alvor. Og at det ikke er i orden i Danmark at rende rundt og sælge stoffer. Man kan sige, nu gik ham her bare ud af retten som en fri mand – fri dreng – og så kan han jo bare gøre det igen, siger Katharina Lindqvist.

Katharina Lindqvist er frustreret over, at den 17-årige slipper med en straf, der i hendes øjne er alt for lav.

Facebookopslag
Læs også
Mor til afdøde 15-årige Adam skriver rørende besked til sin søn
Facebookopslag
Læs også
Mor til afdøde 15-årige Adam skriver rørende besked til sin søn

- Jeg kan slet ikke forstå, at strafferammen – heller ikke selv om man er ung – er så lav. I forhold til hvor farlige stoffer er, så synes jeg, det er til grin, at man ikke tager hårdere fat og forsøger at statuere nogle eksempler og sige, "det her, det skal stoppes", siger hun. 

Den 17-årige mand fik sidste ord i retten, hvor han beklagede.

- Det var ikke på den måde, det skulle ske, og det beklager jeg, sagde den 17-årige som afsluttende bemærkning i retten.

Den dømte har ikke ønsket at kommentere sagen overfor TV ØST. 

Anklagemyndigheden er stadig ved at tage stilling til, om mellemmanden, der solgte MDMA-stoffet direkte til de to 15-årige drenge ved gadekæret i Haslev, skal retsforfølges. 

Se Katharina Lindqvist fortælle om Adam Buks død og hendes advarsel til andre unge søndag klokken 19.30 på TV ØST. 

Skipper Pelle Falsled
Læs også
Anklager: Vi overvejer at anke MDMA-dom
Skipper Pelle Falsled
Læs også
Anklager: Vi overvejer at anke MDMA-dom

 


Nyhedsoverblik