Mor om hærværk i børnehave: Det er uforståeligt

Børnehuset Møllevang i Kalundborg blev natten til ondsag udsat for hærværk. Der blev smurt afføring på alle dørhåndtag og flere vinduer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var et noget usædvanligt syn, der mødte pædagogerne i Børnehuset Møllevang onsdag morgen.

Da de ankom kunne de nemlig konstatere, at der var afføring over hele institutionen. På dørhåndtag, vinduer, nøglehuller og lejetøj var der smurt menneskeefterladenskaber.

quote Jeg synes, det er vanvittig ulækkert.

Malene Højrup Møller, mor til datter i Børnehuset Møllevang

Det vækker stor foragelse hos forældrene i institutionen. Blandt andet Malene Højrup Møller, som finder det helt uforståeligt.

- Jeg synes, det er vanvittig ulækkert. Jeg synes, det er uforståeligt, hvad der driver de hærværksmænd, der har været i gang, til at smørre lorten ud over, hvor andre mennesker skal sætte deres hænder. Specielt når det er børn, vi har med at gøre, siger hun.

Hygiejnen er på spil

- Det må være ulækkert for alle. Personalet, der har opdaget det. Og også for dem selv (hærværksmændende, red.), siger Malene Højrup Møller.

Og i hendes optik er det ikke bare ulækkert.

- Det er meget ubetænktsom. Det er også hygiejnen i det, siger moderen til en datter, der går på institutionen.

Det er også en væsentlig problemstilling, ifølge lederen af Børnehuset Møllevang, Sabine Ethelberg.

- Personalet kunne jo ikke selv gå i gang med det. De har hverken uddannelse til at håndtere det, og så er der jo fare for heptatitis. Så vi måtte tilkalde professionel rengøring, siger lederen.

Nu er der dog ingen sundhedsrisiko for hverken børn eller personale. Og hærværket er også meldt til politiet. 

Læs også
Børnehave smurt ind i lort: Det var så ulækkert
Læs også
Børnehave smurt ind i lort: Det var så ulækkert

Nyhedsoverblik