Det vi har sammen

Mole blev for høj - men skal ikke bygges om

Både Danmarks Naturfredningsforening og to lokale beboere har gjort indsigelse mod en stenmole på Reersø, som blev næsten en meter for høj. Men nu har Kystdirektoratet godkendt molen. Arkivfoto. Foto: TV ØST

En mole på Reersø blev ved en fejl bygget en meter højere, end der var givet tilladelse til. Men molen skal ikke bygges om, fastslår Kystdirektoratet.

En strid om en stenmole på Reersø syd for Kalundborg har nu fået et punktum i Kystdirektoratet. 

Der er tale om en såkaldt læmole, som stod færdig i 2015.

Men molen endte med en højde på 1,95 meter, selvom tilladelsen kun lød på en meter.

Men nu har Kystdirektoratet godkendt, at læmolen er blevet 95 centimeter højere,  end der først var givet tilladelse til. Det skriver Sjællandske.

Brokkede sig over den høje mole

Både Danmarks Naturfredningsforening og to lokale beboere havde ellers gjort indsigelse mod det høje molebyggeri, men Fonden Reersø Havn har søgt om at få godkendt en ny mole på på 1,95 meter, og det har Kystdirektoratet altså godkendt.

- Vi har vurderet molebyggeriet 360 grader rundt og mener ikke, at det udgør noget visuelt unaturligt i landskabet, siger sagsbehandler Thomas Larsen fra Kystdirektoratet til Sjællandske.

Ifølge avisen kan tilladelsen til en mole med en højde på 1,95 meter ikke ankes, men mener man, at sagsbehandlingen har været behæftet med fejl, kan man klage til Natur- og Miljøklagenævnet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App