Møns Bank præsenterer bedre halvår end forventet

Halvårsresultat i den lille lokalbank er bedre end forventet. Et højt aktivitetsniveau på alle forretningsområder er en del af forklaringen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det går godt for regionens banker.

Forleden meldte Lollands Bank ud, at de er på vej mod et rekordresultat, efter banken i 2013 overtog den skrantende Vordingborg Bank.

Læs også: Lollands Bank i rekordår efter fusion

Og nu oplyser Møns Bank i en pressemeddelelse, at halvårsresultatet i banken er bedre end forventet.

- Vi er kommet særdeles godt ud af første halvår, og det meget høje aktivitetsniveau på alle forretningsområder har haft en positiv afsmittende virkning på bankens drift, udtaler bankens direktør Flemming Jensen og tilføjer:

- Vores etablering i Næstved og Vordingborg har en særdeles positiv effekt på bankens ind- og udlån, og det betyder, at vi opjusterer forventningerne til basisdriften for året som helhed med 5 millioner kroner.

Højt aktivitetsniveau

De samlede netto rente- og gebyrindtægterne for første halvår udgør ifølge Møns Bank 66,6 millioner kroner, hvilket stort set er uforandret i forhold til sidste år.

Her var indtægterne påvirket af ekstraordinært store indtægter fra konvertering af realkreditlån.

- Det er meget tilfredsstillende at kunne konstatere, at bankens investering i de nye filialer i Næstved og Vordingborg udvikler sig bedre end forventet og bidrager til en fastholdelse af de samlede indtægter i en tid, hvor den finansielle sektor på indtægtssiden er udfordret af det meget lave renteniveau, siger Flemming Jensen.


Nyhedsoverblik