Møn hylder litteratur fra hele verden

Litteraturfestivalen på Møn giver publikum mulighed for at møde en stor international forfatter på en ganske særlig måde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er tid til fordybelse og den lange litterære samtale, når Verdenslitteratur på Møn i denne weekend afholder sin årlige litteraturfestival.

Verdenslitteraturfestivalen finder sted i Fanefjord Skovpavillon på Møn, og i år har festivalen inviteret den prisvindende tyske forfatter Judith Hermann.

Ud over at have udgivet fire novellesamlinger og en roman betegnes Judith Hermann som en af Tysklands mest toneangivende forfattere.

Verdenslitteraturfestivalen finder sted i Fanefjord Skovpavillon på Møn, og i år har festivalen inviteret den prisvindende tyske forfatter Judith Hermann.
Verdenslitteraturfestivalen finder sted i Fanefjord Skovpavillon på Møn, og i år har festivalen inviteret den prisvindende tyske forfatter Judith Hermann. Foto: Verdenslitteratur

- Judith Hermann har et helt fantastisk finslebent sprog, og da jeg læste hende første gang, var jeg slet ikke i tvivl om, at det var høj kvalitet, fortæller festivalens projektkoordinator Thomas G. Bagge.

Læser op på originalsproget

Selvom det ikke er alle, der forstår tysk, så er det vigtigt at høre litteraturen blive læst op på originalsproget, mener Thomas G. Bagge. 

Verdenslitteratur på Møn har eksisteret siden 2000, hvor daværende bibliotekschef på Møn Bibliotek, Marianne Hiort-Lorenzen, ville styrke litteraturen på Møn og inviterede den nobelprisvindende forfatter Günter Grass fra Tyskland som den første internationale gæst.

- Allerede dengang besluttede Marianne, at hun ville slå brødet stort op. Og det kunne folk så grine af, men siden har vi jo haft den ene store forfatter efter den anden, fortæller Thomas G. Bagge.

Hædret med kulturpris

Litteraturfestivallen har i dag opnået bred anerkendelse, og sidste år fik Verdenslitteratur på Møn Vordingborg Kommunes kulturpris.

- Det var et stort skulderklap, som vi blev meget glade for. Det strømmede ind med lykønskninger, og det blev vi meget galde for. 

Læs også
Pris til Verdenslitteratur på Møn
Læs også
Pris til Verdenslitteratur på Møn

Lørdag er der solgt 170 billetter til festivalen. Judith Hermann bliver interviewet og oversat løbende af forfatter Steen Bille. Der vil desuden blive læst op af Judith Hermanns værker på både tysk og dansk.

Søndag taler Judith Hermann om sine værker med forfatter Kristina Stoltz, og der er stadig mulighed for interesserede at få billetter. 


Nyhedsoverblik