Møn Bolcher bliver større, men skal fortsat laves på Møn

Møn Bolcher skal fortsat produceres på Sukkerfabrikken på Møn. De har lejet 400 nye kvadratmeter som resultat af stigende interesse for bolcherne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er gode nyheder til Møn. Møn Bolcher bliver nemlig på Sukkerfabrikken på Møn trods tidligere forhandlinger med Vordingborg Kommune om at bygge en ny fabrik i det nye erhvervsområde ved Afkørsel 41 uden for Stensved.

Det skriver Sjællandske i dag. 

Møn Bolcher, som ligger på Sukkerfabrikken i Lendemarke, er vokset ud af sine rammer på grund af en stigende interesse for bolcherne og med købet af Sct. Jørgens Bolcher i efteråret er lokalerne ikke længere store nok.

quote Specielt vores markeder i Norge og Italien er vækstet rigtig meget her igennem det sidste år, så et kræver lidt mere plads

Thomas Krøll, direktør i Møn Bolcher

Ifølge direktør Thomas Krøll har fabrikken vækstet 35 procent i år uden at Sct. Jørgens Bolcher er medregnet. Han regner med, at fabrikken vil vækste 15-20 procent i 2017. 

- Specielt vores markeder i Norge og Italien er vækstet rigtig meget her igennem det sidste år, så et kræver lidt mere plads, siger Thomas Krøll til TV ØST.

Fabrikken har lejet 400 kvadratmeter i en anden del af Sukkerfabrikken. Udover bolcher laver fabrikken også lakrids med chokolade, hvilket udgør omkring 60 procent af produktionen.


Nyhedsoverblik