Så kom dagen: Møn bliver officielt optaget i UNESCO

Møn bliver i dag officielt UNESCO Biosfæreområde. Foto: Line Strand - TV ØST

Møn får i dag bevis på, at øen både kan tjene penge på naturen og passe på den med bæredygtige løsninger.

Møn har i denne uge fint besøg fra hele verden.

Det har de, fordi de her til aften officielt modtager deres bevis på, at Møn nu er et UNESCO godkendt biosfære område.

- Det er en fantastisk stor dag. Det er en stor dag for mig, og det er en stor dag for Møn, at vi personligt får overrakt vores udnævnelse, som UNESCO biosfæreområde og så med så mange internationale gæster, siger Annette Tenberg, Biosfærekoordinator på Møn.

Det er en stor dag for mig, og det er en stor dag for Møn, at vi personligt får overrakt vores udnævnelse

Annette Tenberg, Biosfærekoordinator på Møn

Fint besøg fra UNESCO

Unescos ansvarlige for biosfære programmet, Meriem Bouanrame, fra Paris deltager i fejringen sammen repræsentanter fra 15 andre biosfæreområder på den nordlige halvkugle.

Det er hende, der sammen med en komité fra UNESCO, har været med til at godkende Møn.

- Det er det første område i Danmark, der er blevet udpeget siden 1976, så det er stort. Sidst gik æren til Grønland. Det er unikt. Danmark er selvfølgelig unikt som land, men det her sted med klipperne, naturen og menneskerne, der beskytter det, er særligt unikt, siger Meriem Bouanrame, UNESCO. 

Læs også Møn hædret på international UNESCO-liste

International sparring

I løbet af ugen skal Anette Tenberg, og hele hendes hold, være værter for et internationalt møde for de nordiske biosfæreområder, hvor der bliver netværket og udvekslet bæredygtige ideer.

I løbet af de kommende dage skal de ud og se, hvad det er, der har gjort lige netop Møn, Farø, Bogø, Nyord og de omkringliggende vandområder fortjent til den store udmærkelse.

- Jeg fik jo allerede den her opgave sidste år, da vi sendte vores ansøgning. Så jeg nåede lige at tænke, hvad nu, hvis vi ikke bliver godkendte. Men det blev vi heldigvis, siger Annette Tenberg.

Det er det første område i Danmark, der er blevet udpeget siden 1976, så det er stort

Meriem Bouanrame, UNESCO

Møn som inspiration

Størstedelen af deltagerne er fra allerede godkendte biosfæreområder så som Canada, Skotland, Sverige og Norge. Men der var også lande repræsenteret, som håber på, at de kan gøre Danmark kunsten efter til næste år, når de ansøger om at blive en del af biosfære fællesskabet. Finland var en af dem.

- Vi har taget mange billeder, som vi skal analysere for at finde ud af, hvad der vil være brugbart for os. Men vi forventer specifikt at få en masse gode samtaler ud af mødet, siger Päivi Halinen, deltager fra Finland.

I morgen går turen til Ulvshale og Nyord, hvor netværket skal se endnu mere af det, der har bragt Møn ind i det miljørigtige fælleskab. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App