Miss Marielyst tilmeldte sig to dage før: Jeg havde ikke forventet det

Aftenens vinder blev den 16-årige Melanie Petersen fra Greve, som vandt et rejsegavekort og en optagelsesprøve hos JS Booking ApS Model og Statistbureau. Foto: Katja Gasiorowski - TV ØST

Inden showet var der fotosession med Miss Marielyst 2016, Cydney Coleman, i midten. Foto: Katja Gasiorowski - TV ØST

Her ses alle otte kandiater på scenen med aftenkjole på. Foto: Katja Gasiorowski - TV ØST

Aftenens vinder - Melanie Petersen på 16 år fra Greve. Efter sommerferien starter hun på gymnasiet, og i sin fritid spiller hun på trommer. I fremtiden håber hun at lave lidt modelarbejde og blive professionel trommeslager. Foto: Katja Gasiorowski - TV ØST

Aftenens andenplads - Nina Andersen på 18 år fra Væggerløse på Falster. Hun går i 3.g på Nykøbing Katedralskole og er garderobepige på diskotektet Dr. Emils i Marielyst. Foto: Katja Gasiorowski - TV ØST

Aftenens tredjeplads - Michelle Berg på 16 år fra Vordingborg. Efter sommerferien starter hun på HF, og i sin fritid kan hun godt lide at dyrke fitness og høre musik. Foto: Katja Gasiorowski - TV ØST

Emily Thiesen er 18 år og bor i Dalby. Til hverdag går hun på Køge Gymnasium og spiller klaver og guitar i sin fritid. Foto: Katja Gasiorowski - TV ØST

Gabriella Randall er 20 år og bor i Nykøbing Falster. Hun er elev i Louis Nielsen, og udenfor arbejdet er hun sammen med sin kæreste og familie. Foto: Katja Gasiorowski - TV ØST

Cahtrine Hafstad er aftenens ældste kandidat på 21 år. Hun bor i Roskilde og læser på sit andet år på HF. I sin fritid træner hun fitness fire gange om ugen og løber. Foto: Katja Gasiorowski - TV ØST

Thea Johansen er 16 år og bor i Kettinge på Lolland. Efter sommerferien starter hun på HF i Nykøbing Falster, og i sin fritid er hun sammen med kæresten og familien. Foto: Katja Gasiorowski - TV ØST

Belinda Møller Pedersen er 18 år og bor i Sakskøbing på Lolland. Hun går i 3.g på Maribo Gymnasium, og spiller og synger på Lolland Musikskole i sin fritid. Foto: Katja Gasiorowski - TV ØST

1 af 11

Årets Miss Marielyst blev Melanie Petersen på 16 år fra Greve. Med en tilmelding to dage før havde hun ikke regnet med at løbe afsted med miss-titlen.

 

TV ØST dækkede Miss Marielyst på Snapchat fredag aften. Tryk her for at se med.

I billedgalleriet kan du se og læse om alle aftenens flotte kandidater.

Utallige catwalks op ad det otte meter lange podie på Marielyst Torv på Falster blev det til for otte smukke kandidater til Miss Marielyst fredag aften.

Læs også Miss Marielyst bliver kåret i aften: Skal det være dig?

Traditionen tro løb skønhedskonkurrencen af stablen med musik, modeshow og danseshow, og i aftenens anledning havde de unge kvinder medbragt to outfits til catwalken - deres yndlingssæt og en aftenkjole.

Selvom alle kandidater strålede på den store scene, så var der kun plads til én vinder. Og årets Miss Marielyst blev den 16-årige Melanie Petersen fra Greve, som havde meldt sig til konkurrencen to dage før, den blev afholdt.

- Det føles så godt! Jeg havde ikke forventet det, men havde nu håbet lidt på det, sagde hun lige efter kåringen.

Miss Marielyst skal være udadvendt

I dommerpanelet kunne man blandt andet finde agenter fra JS Booking Model- og Statistbureau, den lokale fotograf Patrick Kirkby og kendisser som "Ulven" Peter fra Paradise Hotel, Silas Holst fra Vild med dans og hans kæreste Nicolai Schwartz, der er kendt fra Paradise Hotel og Singleliv.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dommerne sad klar med højt humør og notesblokke til aftenens skønhedskonkurrence. Foto: Katja Gasiorowski - TV ØST

Det, vi er på udkig efter, er en sød og udadvendt pige

JS Booking Model- og Statistbureau

Efter første runde på catwalken udtrykte dommerne, at de ønskede, de otte kandidater trådte lidt mere i karakter.

- Det, vi er på udkig efter, er en sød og udadvendt pige. Når hun bliver sendt alene på modeljobs, kræver det, at hun selv tager kontakt til fotografen og kan klare opgaven selv, lød fra modelbureauet.

Udadvendtheden kom dog pigerne hurtigt efter. Til næste runde havde de gået sig så varme og modige, at vinderen blandt de tre sidste finalister måtte findes ved lodtrækning. Det var nemlig meget tæt løb, hvor dommerne havde svært ved at nå til enighed, forklarede repræsentanten fra JS Booking Model- og Statistbureau, der var på scenen for at afsløre årets Miss Marielyst.

Aftenens andenplads blev 18-årige Nina Andersen fra Væggerløse, som også blev nummer 2 ved Miss Marielyst 2016. 16-årige Michelle Berg fra Vordingborg kom på en tredjeplads.

Præmier

- Førstepladsen vandt titlen som Miss Marielyst 2018, et rejsegavekort på 4000 kr. samt en optagelsesprøve hos JS Booking ApS Model og Statistbureau.

- Andenpladsen vandt en fotosession med den lokale fotograf Patrick Kirkby.

- Tredjepladsen vinder en overnatning for to personer på Oldfruen bed and breakfast inklusiv brunch.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App