Mirakel i motorcykelulykke: 62-årig uskadt efter påkørsel i høj fart

Det var på mellem Stensved og Langebæk på det sydligste Sjælland, at ulykken fandt sted fredag eftermiddag. Foto: Google Maps

En 62-årig mand er fredag aften blevet udskrevet, efter han tidligere på dagen kørte sin motorcykel ind i en bil meget høj fart.

En sand mareridtsulykke endte mirakuløst uden store skader til nogen af de implicerede.

Dét er konklusionen, efter en 62-årig mand fredag er blevet udskrevet uden nævneværdige skader fra Sjællands Universitetshospital i Køge. Tidligere på dagen var meldingen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ellers, at manden havde fået "omfattende skader", da han kørte ind i en bil.

- Han er blevet udskrevet uden skader, siger .

Han bliver kastet ind over bilen og lander i rabatten

Søren Østervig, vagtchef, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Mareridtsulykke

Ulykken skete fredag eftermiddag, da den 62-årige kørte på sin motorcykel mellem Stensved og Langebæk på den sydligste spids af Sjælland. Foran ham kørte en lastbil og to personbiler, og kort før ulykken indtraf bremsede den forreste af bilerne ned for at lave et venstresving.

Men det havde den 62-årige tilsyneladende ikke opfattet, for i samme øjeblik gassede han op og påbegyndte en overhaling venstre om. Og da var det allerede for sent.

Den forreste bil begyndte sit venstresving og rullede ud foran den prisgivne motorcyklist, der hamrede ind i siden af bilen.

- Han bliver kastet ind over bilen og lander i rabatten, siger Søren Østervig, der kalder motorcyklisten "meget heldig" ulykken taget i betragtning.

Heller ikke i den påkørte bil kom nogen til skade. 

Læs også Motorcykel kollideret med bil: Mand hastet på hospitalet

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App