Ministerie kan have regnet forkert i kontanthjælpsanalyse

Foto: TV ØST

Beskæftigelsesministeren har bedt om at få gennemgået analyse igen efter mistanke om fejl i beregninger.

Forkerte beregninger kan være skyld i en markant fejl i konklusionen i en analyse, som Beskæftigelsesministeriet har foretaget af kontanthjælpsloftets effekt.

Det fortæller Børsen, efter at Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i tænketanken Cepos, har gjort opmærksom på det, han mener er en fejl.

Cheføkonomen siger, at ministeriet i analysen har medtaget kontanthjælpsforløb tilbage fra 2012, selv om kontanthjælpsloftet først blev indført i 2016.

Jeg tager det selvfølgelig alvorligt

Troels Lund Poulsen (V), veskæftigelsesminister

Derfor er konklusionen om, at kontanthjælpsloftet kun har haft en beskæftigelseseffekt på 190 personer, formentlig forkert.

- Man skal naturligvis være varsom med at bruge en fejlbehæftet analyse.

- Men med det forbehold indikerer delresultater i analysen, at effekten er op til 25 gange så stor, som det ministeriet kommer frem til, siger Mads Lundby Hansen til Børsen.

Minister vil undersøge sagen

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vil nu undersøge, om beregningerne holder vand. 

Læs også Kommuner får økonomisk bonus for at fastholde syge på kontanthjælp

Han siger til Børsen, at han har inviteret Mads Lundby Hansen til et møde, og at han vil bede sit ministerium gennemgå tallene én gang til.

- Jeg tager det selvfølgelig alvorligt, når der rejses tvivl om, hvorvidt beskæftigelsesministeriets effektanalyse underestimerer effekterne af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, siger han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App