Minister vil hjælpe unge på Stevns: Vil gøre det lettere at komme på Køge Gymnasium

Hjælp fra minister er på vej til unge fra Stevns og Faxe, som kom i klemme i systemet, når de skulle ansøge om at komme på gymnasiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere unge fra Stevns og Faxe Kommuner må rejse langt for at tage en gymnasieuddannelse. Men det ser ud til at være slut nu.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er nemlig klar med et forslag, der åbner op for at give dispensation til de elever der bor langt fra et gymnasium. Det oplyser hun til TV ØST.

prisstigninger_movia.jpg
Læs også
Unge fra Stevns og Faxe i klemme: Får lang rejsevej til gymnasiet
prisstigninger_movia.jpg
Læs også
Unge fra Stevns og Faxe i klemme: Får lang rejsevej til gymnasiet

Rektor på Køge Gymnasium, Peter Schiødt, har flere gange kritiseret afstandskriteriet, og har lagt pres på ministeren, så han er positiv overfor forslaget.

- Det er et bud på at komme os i møde med det her problem, og det synes jeg er meget positivt. Det ser ud til at åbne op for de muligheder, som vi godt kunne tænke os, lyder det fra Peter Schiødt til TV ØST.

Først til Køge og så videre

Afstandskriteriet blev vedtaget sidste år som en måde at fordele elever, når der er for mange ansøgere.

Det betyder, at de elever, som i vejafstand bor tættest på gymnasiet står først for til en plads.

Men her kommer unge fra Stevns og Faxe i klemme, fordi de i vejafstand bor længere væk fra Køge Gymnasium end eksempelvis unge fra Solrød, Ishøj og Greve.

Til gengæld skal de unge fra Stevns alligevel først til Køge med offentlig transport og skifte, hvis de skal på et gymnasium et andet sted. 

SDU
Læs også
Elever afvist fra gymnasium: Reglerne er for snævre og generelle
SDU
Læs også
Elever afvist fra gymnasium: Reglerne er for snævre og generelle

Har afvist to hele klasser

For Køge Gymnasium har reglen betydet, at man har afvist 53 ansøgere i år fra netop Stevns og Faxe.

Det har gjort rektor Peter Schiødt rigtig ærgerlig:

- Skolerne på Stevns gør en stor indsats for at løfte eleverne, og vi kan se, at gymnasiefrekvensen stiger på Stevns, og det er jo rigtig godt. Men så nytter det jo ikke noget, at der er en prop i systemet, som gør at de ikke kan komme videre, siger Peter Schiødt.

Læs også
Mikkel fik afslag fra nærmeste gymnasium: Jeg havde ikke set det komme
Læs også
Mikkel fik afslag fra nærmeste gymnasium: Jeg havde ikke set det komme

Forslaget fra undervisningsministeren åbner for, at man kan dispensere og tilgodese elever, der hverken bor tæt på eller tilstrækkeligt langt væk fra institutionen til at kunne blive optaget efter de gældende regler.

Det er fordelingsudvalget i Region Sjælland, der står for at fordele ansøgere til gymnasiale uddannelser. Udvalget består af rektorer fra gymnasier i området og to medlemmer af regionsrådet.

Forslaget fra undervisningsministeren er sendt i høring, og hvis det vedtages, vil det gælde med virkning for optagelse af elever fra sommeren 2018. 

Køge Gymnasium
Læs også
Flertal siger nej tak til ny klasse for elever fra Stevns og Faxe
Køge Gymnasium
Læs også
Flertal siger nej tak til ny klasse for elever fra Stevns og Faxe

Fakta

  • Sidste år blev afstandskriteriet tilføjet som en måde at fordele ansøgere til gymnasiale uddannelser.
  • Reglen betød, at ved for mange ansøgere ville man lægge vægt på vejafstand til gymnasiet, så de elever der bor tættest på gymnasiet står først for.
  • En del unge fra Stevns og Faxe Kommuner har lettest ved at komme til eksempelvis Køge Gymnasium, men unge fra Solrød og Greve på papiret ser ud til at bo tættest på Køge Gymnasium.
  • På grund af afstandsreglen blev 39 elever i foråret i år afvist fra at blive optaget på Køge Gymnasium.
  • I april i år sendte Stevns Kommune et åbent brev til undervisningsminister Merete Riisager (LA), hvor embedsmændene i kommunen kritiserede afstandskriteriet. De lagde blandt andet vægt på, at et godt socialt netværk er altafgørende for at gennemføre gymnasiet succesfuldt, og at det sociale netværk forringes, når eleverne ikke kan starte på uddannelse med nuværende klassekammerater og andre unge fra samme lokalområde.
  • Et løsningsforslag om at oprette en ekstra klasse på Køge Gymnasium blev i maj i år nedstemt af et flertal i Udvalget for Erhverv, Uddannelse og Beskæftigelse i Region Sjælland.

 


Nyhedsoverblik