Minister giver nu tilladelse til slædehundekørsel

Foto: Frederik Hagedorn - TV ØST

Det skal være tilladt at køre med slædehunde i Danmark, lyder det fra minister Ole Birk Olesen (LA).

Det er tilladt at køre med slædehunde.

Det slår transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) nu fast. Og for at fjerne al tvivl om, hvorvidt det er lovligt eller ej, vil ministeren fremsætte en bekendtgørelse, som skal fastlægge klare retningslinjer for kørslen med de hundetrukne vogne.

Det oplyser Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

- Kørsel med hundetrukne vogne er en sund og givende fritidsinteresse og sport, som skal være tilladt i Danmark. Og efter jeg har kigget på sagen, kan jeg konstatere, at det faktisk er lovligt på færdselslovens område. Samtidig har jeg noteret mig, at branchen har udtrykt et ønske om, at området bliver reguleret, så der ikke længere er tvivl om reglerne, siger Ole Birk Olesen og fortsætter:

- Da der ikke skal herske nogen tvivl om, hvor det er lovligt og trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt at køre henne, har jeg bedt Færdselsstyrelsen om at gå i dialog med branchen for at nå frem til en vurdering af, hvordan området kan reguleres.

Artiklen fortsætter under indslaget.

01:32

Se eller gense indslaget: Transportministeren mener, det skal være muligt at dyrke hundeslædesport i Danmark. Derfor går han ind i sagen om hundeslædekørsel i skovene.

Luk video

Ny bekendtgørelse træder i kraft

Tidligere har TV ØST kunnet fortælle om, at Færdselsstyrelsen i et brev til Dansk Polarhunde Klub havde skrevet, at kørsel med hundetrukne vogne er forbudt.

En melding, som havde stor betydning for kennelejer Susan Hansen fra Gørlev. I mange år havde hun ellers fået tilladelse hos Naturstyrelsen til netop at køre med sin slædehundevogn trukket af hendes 12 Siberian Husky-hunde på skovvejene i Jyderupskoven ved Vig.

Og hos Naturstyrelsen forklarede man, at de blot rettede sig efter Færdselsstyrelsens anvisninger.

Den nye bekendtgørelse forventes at træde i kraft 1. januar 2019. Reglerne begrænser dog ikke lodsejeres mulighed for at regulere kørsel med hundevogne, ligesom i statens skove vil Naturstyrelsen stadig have mulighed for at regulere kørslen med hundevogne.

03:54

Se eller gense indslaget: At køre med slædehunde kræver god plads og masser af træning. Ind til videre har slædehundeejerne kunne benytte vejene i statens skove, når de skulle lufte deres firbenede trækdyr. Men slædehundeejerne er nu kommet i problemer, fordi Naturstyrelsen nu har valgt at tolke de gældende regler strammere, end praksis har været de sidste mange år.

Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App