Det vi har sammen

Minister forsvarer nyt takstsystem på Sjælland og øerne

Der har været en del kritik af den nye takstreform, der har fået priserne på offentlig transport til at stige nogle steder på Sjælland og øerne. Foto: TV ØST

I et debatindlæg forsvarer transportminister Ole Birk Olesen (LA) den nye takstreform, der har betydet nye priser på tog- og busbilletter på Sjælland.

Det gamle zonesystem var forvirrende og uoverskueligt, og derfor var det bydende nødvendigt med en takstreform af tog- og busdriften på Sjælland, Lolland-Falster og Møn.

Det skriver transportminister Ole Birk Olesen (LA) i et debatindlæg i Folketidende.

Dermed forsvarer han altså systemet, der ellers har fået en del kritik af pendlere flere steder på Sjælland, som fremover må betale langt mere for deres togbillet til og fra arbejde.

- Der er ingen tvivl om, at det selvfølgelig er dybt frustrerende for de borgere, der nu oplever prisstigninger på den offentlige transport. Men i den sammenhæng er det vigtigt at understrege, at reformen samlet set ikke koster mere for borgerne og ikke giver flere penge i kassen til trafikselskaberne, da reformen er provenueneutral, skriver ministeren i debatindlægget.

Indbyder Transportudvalg til møde

Det betyder altså, uddyber ministeren, at selvom det er blevet fem kroner dyrere at toget fra ét sted på Sjælland, så er det blevet fem kroner billigere et andet sted.

Transportministeren understreger samtidig, at der står et bredt flertal med De Radikale, SF, Socialdemokratiet, Alternativet, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre bag aftalen om harmonisering af takstsystemet

Han indbyder dog medlemmerne i Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg til et møde om Takst Sjælland, hvor også Movia, der sammen med DSB og Metroselskabet har stået i spidsen for reformen, vil deltage i mødet.

Læs også Få overblikket: Det betyder takstreformen for dig

 

OM TAKSTREFORMEN

  • En af de største reformer af priserne på kollektiv transport siden 1970'erne
  • Der er sammenhæng mellem pris og antal zoner
  • Rejsekortet er altid billigere end enkeltbilletten
  • Der er sammenhæng mellem pris på rejsekort og periodekort
  • Man får 20 pct. rabat på rejsekortrejser uden for myldretiden på hele Sjælland

Kilde: Movia

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App