Minigraver væltede ned fra trailer: Mand kvæstet

Sådan så det ud, da redningsmandskab arbejdede på at hjælpe manden. Foto: René Lind - Lind Foto

En mand er blevet kvæstet, da han torsdag morgen fik en minigraver ned over sig.

En mand var torsdag morgen fastklemt, efter han fik en minigraver ned over sig i forbindelse med en arbejdsulykke.

Manden er kloakmester, og skulle klokken 06.24 til at arbejde på parkeringspladsen ved Bilka i Slagelse, da ulykken skete. På vej ned af traileren skred en kørerampe, og graveren væltede ned over manden.

- Det lyder i første omgang ikke så alvorligt. Manden havde knoglebrud i benet, og han blev kørt på sygehuset, og han har selv kontaktet sine pårørende, siger vagtchef Ehm Christensen til TV ØST.

Ifølge TV ØSTs oplysninger tog det omkring en halv time at få den 750 kilo tunge graver flyttet væk fra manden.

Ulykken undersøges nu af Arbejdstilsynet, oplyser politiet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App