Et hårdt sygdomsforløb med epilepsi betød, at Jane Hansen som 22-årig endte på førtidspension. Nu er hun som 39-årig for første gang i arbejde som social- og sundhedshjælper på Skovcentret i Nakskov.
- Det er en helt speciel dag. Det er lidt uvirkeligt, at jeg i fredags fik beviset i hånden, fortæller Jane Hansen til TV ØST.
Hun har lidt af epilepsi, siden hun var 14 år gammel, og kommunens mange forsøg på at få hende i job var forgæves. I mange år var det Jane Hansens største ønske at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og da epilepsi-anfaldene til sidst forsvandt, efter at hun ændrede sin medicin, fik hun arbejdsgnisten tilbage:
- Nu har jeg fem børn. Jeg ville gerne vise dem, at man kan komme videre, og at drømmen kan gå i opfyldelse. Det har været hårdt bare at sidde derhjemme, siger hun til TV ØST.
Selvom hun har haft den sygdom, er hun jo meget målrettet i forhold til sit liv. Målet var ikke at gå derhjemme på pension, det var at komme ud at få nogle kollegaer og gøre en forskel
Målet var ikke at gå hjemme
Jane Hansen tog selv kontakt til Lolland Kommune i et forsøg på at komme tilbage i job. Kommunen betalte derfor hendes førtidspension under uddannelsen, og det gjorde det lettere at komme videre.
Teamleder på Skovcenteret i Nakskov, Birgitte Jensen, var ikke klar over, at Jane Hansen havde været langtidssyg, da hun i sin tid startede som elev på plejehjemmet:
- Selvom hun har haft den sygdom, er hun jo meget målrettet i forhold til sit liv. Målet var ikke at gå derhjemme på pension, det var at komme ud at få nogle kollegaer og gøre en forskel, siger teamlederen til TV ØST.
Centerlederen har ikke haft store betænkeligheder ved at ansætte en tidligere langtidssyg:
- Jeg har ikke set, at det var en risiko for mig at ansætte Jane Hansen. Jeg vil tværtimod gerne ansætte hende, fordi hun er den person, hun er, siger Birgitte Jensen.
Førtidspensionisterne forsvinder i systemet
Hverken Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Danmarks Statistik eller Kommunernes Landsforening har tal på, hvor mange borgere der går tilbage i arbejde efter førtidspension. Iben Nørup er postdoc på Aalborg Universitet og forsker i førtidspension:
- Man kan undre sig over, at myndighederne ikke registrerer de her tilfælde. Principielt burde man gøre det, siger hun til TV ØST.
Folk syntes, at jeg var for ung til at få førtidspension, og det var hårdt. Derfor løj jeg som ung om, at jeg var på førtidspension
Selvom tallet vil give mulighed for at undersøge arbejdspotentialet blandt førtidspensionister, forstår hun godt, hvorfor Beskæftigelsesministeriet ikke har valgt at lave statistik på den målgruppe:
- Det er meget få, der kommer tilbage i arbejde, fordi den her gruppe er meget syge. Jeg kender til to tilfælde i Jylland, så jeg kan godt forså, man ikke gør det, siger Iben Nørup til TV ØST.
Førtidspensionen er endestationen
Når først en borger får tilkendt førtidspension, kan hverken kommunen eller andre myndigheder kræve, at borgeren gør mere for at komme i arbejde. Førtidspension bliver ofte betragtet som endestation, og det fik Jane Hansen til at lyve om sin situation:
- Førhen mødte jeg stor modstand. Folk syntes, at jeg var for ung til at få førtidspension, og det var hårdt. Derfor løj jeg som ung om, at jeg var på førtidspension, siger hun til TV ØST.
Jane Hansen har valgt arbejdet fremfor at gå hjemme, fordi hun gerne vil gøre en forskel:
- Når man ser de ældres smil, så bliver man glad, og nu får jeg mulighed for at vise, at jeg virkelig godt kan arbejde, fortæller hun.
Førtidspension i Danmark:
I Danmark var 206.000 personer på førtidspension i 3. kvartal af 2018.
I Region Sjælland var 27.888 personer på førtidspension i samme periode. Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det er kommunerne, der tilkender borgerne førtidspension.
Reglerne for førtidspension blev ændre 1. januar 2003, og siden er det blevet sværere at modtage ydelsen.
For at modtage førtidspension er det i dag et krav, at borgeren er over 40 år og at arbejdsevnen er varigt nedsat.
Kun i helt særlige tilfælde får borgere under 40 år førtidspension.