Millionprojekt: Lolland forvandler slidt industrihavn til grønt fritidsområde

På Havnen i Nakskov morer folk sig over et skilt, der forsøger at sælge kommunens ukrudt. Men der er en dybere grund til, at ukrudtet får lov til at gro.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Nakskov er et skilt dukket op på havnen med ordlyden: Ukrudt Sælges - Hnv. Lolland Kommune.

Skiltet kunne fortælle endnu en historie om en by i forfald - og om en egnsdel med røven i vandskorpen.

Men historien om det utæmmede ukrudt på havnen i Nakskov handler i virkeligheden om en kommune, der har nye planer for et gammelt erhvervsområde.

Skilt delt på Facebook

Det var Lizzi Hartung Midjord Dahl fra Nakskov, der delte billedet af det opsigtsvækkende skilt i Facebookgruppen Lolland-Falster Lovestorm, da hun forleden kom forbi skiltet sammen med sin mand.

- Fordi det var et sjovt skilt. Det er lidt komisk, ikke. Det er jo der, man viser alle de ting man holder af ved Lolland. Jeg holder meget af Nakskov, men man må godt kunne grine lidt af sig selv også, og af de ting man holder af, siger Lizzi Hartung Midjord Dahl. 

Læs også
Firma på Lolland vil bygge kæmpe ø til vindmøller
Læs også
Firma på Lolland vil bygge kæmpe ø til vindmøller

I Lolland Kommune vil man ikke tage æren for skiltet, men man synes ophavsmanden har god humor. 

- Jeg synes, det er et sjovt indslag. Det er fint, at nogle har humor. Vi kender godt forholdene, og vi synes bare det er sjovt, at nogle har fundet på at lave det. Jeg tror ikke, det er for at kritisere - det er for at spørge 'Hva' nu?', siger Kjeld Jensen, som er Park- og Vejchef i Lolland Kommune.

Ukrudt er starten på nyt område

Grunden til at ukrudtet har fået lov til at gro skyldes, at der er nye planer for de mange kvadratmeter ukrudt på havnen.

Da en sand- og mørtelvirksomhed opsagde deres lejemål, valgte kommunen nemlig at anlægge andet end industri på den bynære grund. Her skal istedet ligge et grønt område, som borgerne kan nyde.

- Den bliver til grønt fritidsområde med nogle borde og bænke og opholdsareal med noget græs, siger Kjeld Jensen.

Projektet går i gang om cirka 14 dage, fordi man venter på en dispensation fra lokalplanen.

Det nye område er en del af et større projekt til 5,8 millioner kroner, hvor en ny cykelsti også skal anlægges ved Nakskov inderfjord.


Nyhedsoverblik