Millioner på vej til cykelstier i regionen

Et flertal udenom regeringen har afsat penge til cykelstier i Kalundborg, Sorø og Faxe Kommuner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er penge på vej til tre cykelsti-projekter i vores region.

Pengene kommer fra en pulje, som et flertal udenom regeringen står bag. I alt bliver der postet 106 millioner kroner i cykelstier over hele landet.

I vores region får Faxe Kommune 1,1 millioner kroner til at etablere stier på Maglemosevej i Haslev. Sorø Kommune får 3,8 millioner kroner til en dobbeltrettet cykelsti mellem Sorø og Dianalund. Og så får Kalundborg Kommune hele 6,9 millioner kroner til en stiforbindelse til Røsnæs.

- Puljen er jo lavet for at styrke cyklisme og gøre det mere sikkert og tilgængeligt at transportere sig på cykel, siger Rasmus Horn Langhoff (S), der er valgt i Sjællands Storkreds.

dsb_tog.jpg
Læs også
Forligspartier sætter millioner af til offentlig transport
dsb_tog.jpg
Læs også
Forligspartier sætter millioner af til offentlig transport

Mange gode projekter

Det er Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Dansk Folkeparti, der står bag aftalen Bedre og Billigere Kollektiv Trafik. Flertallet udenom regeringen har flere gange over årene givet penge til den kollektive trafik – blandt andet i februar, hvor der blev afsat penge til at afbøde takststigninger på Sjælland.

Der er også tidligere givet penge til kommunale cykelprojekter.

- Der er rigtig mange gode projekter. Også mange flere end dem, der fik penge. Det er gode projekter, som skal være med til at gøre det bedre at være cyklist i det sjællandske, siger Rasmus Horn Langhoff.

Læs også
Ny cykelrute gennem Sjællands istidslandskab får bevilget 21 millioner
Læs også
Ny cykelrute gennem Sjællands istidslandskab får bevilget 21 millioner

Til stor gavn

Og det er vigtigt at støtte op om cyklismen i landet, slår socialdemokraten fast.

- Det er vigtigt, fordi der er masser, der er afhængige af at cykle, fordi det er sundt at cykle, og fordi vi også skal sikre, at det bliver sikkert og trygt mange flere steder. Mange steder er der ikke nok trafiksikkerhed, siger han.

- Det er til stor gavn at have fokus på at skabe nogle gode, anvendelige, tilgængelige og sikre cykelstier.

Foruden pengene til cykelstier er der også afsat penge til at forbedre serviceniveauet på de danske stationer – blandt andet til at sikre ordentligt toiletforhold.


Nyhedsoverblik