Milliarder: Sjællænderne er de værste skyldnere

Mellem 10-20.000 kroner skylder indbyggerne i gennemsnit i de 12 kommuner i vores landsdel. Værst ser det ud i Stevns, bedst ser det ud i Holbæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er høje beløb, Sjællænderne skylder til statskassen.

Fire kommuner i vores landsdel ligger i top 10 over gæld til skat pr. borger. Det skriver TV 2 Nyhederne.  

Således er Stevns Kommune nummer tre ud af landets 98 kommuner. Her skylder indbyggerne næsten 400 millioner kroner til skat, hvilket svarer til 17.639 kroner pr. indbygger.

I nabokommunen Faxe skylder indbyggerne sammenlagt over 617 millioner væk. Det er 17.342 kroner pr. indbygger.

Der er flere årsager til, at Sjællænderne topper listen.

- Andelen som er i job på Sjælland, den såkaldte erhvervsfrekvens, er lavere end i Jylland. Vi har også flere på overførsel på Sjælland end i Jylland. Sidst men ikke mindst er det spor fra da boligboblen sprang, hvor Region Sjælland blev ramt særligt hårdt, siger forbrugerøkonom ved Nordea Ann Lehmann Erichsen til TV 2. 

Så meget skylder vi væk 

  • Stevns: 17.639 kroner pr. indbygger. (392.620.126 kroner i alt)
  • Faxe: 17.342 kroner pr. indbygger ( 617.609.578 kroner i alt)
  • Vordingborg: 17.158 kroner pr. indbygger (785.959.546 kroner i alt)
  • Lolland: 15.580 kroner pr. indbygger (664.279.805 kroner i alt)
  • Guldborgsund:13.973 kroner pr. indbygger (852.033.068 kroner i alt)
  • Odsherred: 13.773 kroner pr. indbygger (451.969.537 kroner i alt)
  • Slagelse: 13.694 kroner pr. indbygger (1.070.018.637 kroner i alt)
  • Næstved:13.536 kroner pr. indbygger (1.114.561.534 kroner i alt)
  • Sorø: 13.427 kroner pr. indbygger (396.682.486 kroner)
  • Ringsted: 13.263 kroner pr. indbygger (451.368.243 kroner i alt)
  • Kalundborg: 12.977 kroner pr. indbygger (631.450.727 kroner i alt)
  • Holbæk: 12.310 kroner pr. indbygger (861.342.172 kroner i alt)


Kilde: Finansministeriet/TV 2 Nyhederne
mange-penge-2014-.jpg
Læs også
Grafik: Så meget får I tilbage i skat i din kommune
mange-penge-2014-.jpg
Læs også
Grafik: Så meget får I tilbage i skat i din kommune

Nyhedsoverblik