Miljøminister vil genindføre jagt på støjende måger

Minister vil tillade jagt på sølvmåger, men ornitologer tvivler på, at det vil hjælpe støjplagede havnebyboere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De larmer og klatter alle vegne, men de må ikke skydes.

Sådan er det med sølvmåger, der i stigende grad er blevet en plage for beboere i havnebyer som Kalundborg og Holbæk.

Men nu er freden for de støjende måger måske snart forbi. 

maager.jpg
Læs også
Skrigende måger fredet
maager.jpg
Læs også
Skrigende måger fredet

Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) lægger op til at genindføre jagttid på sølvmåger fra september til januar.

Ændrede regler uden for byer

De seneste fire år har sølvmågen ellers været fredet og undtaget fra jagt.

- I mange byer er man generet af støj og mågeklatter. I de senere år er der kommet flere og flere sølvmåger. Derfor giver det god mening, at vi genindfører jagttiden, siger Esben Lunde Larsen.

- Ved at give jægere mulighed for igen at skyde sølvmågerne i områder uden for byer, vil det forhåbentlig også føre til mindre støj inde i byerne, siger ministeren. 

Måge
Læs også
Ny teknologi: Droner bekæmper måger i Holbæk
Måge
Læs også
Ny teknologi: Droner bekæmper måger i Holbæk

I nogle byer har problemet med mågerne været så stort, at kommunerne har brugt forskellige metoder til at styre bestanden. 

Det har de gjort i Holbæk, hvor man ved hjælp af droner har nedbragt antallet af måger. 

Tvivlsomt om det vil virke

De nye regler for jagt på sølvmåger gælder dog ikke inde i byerne, hvor de største problemer er, men kun uden for byerne.

Det er derfor tvivlsomt, om det kommer de plagede byboere til gavn, vurderer Egon Østergaard, der er formand for Dansk Ornitologisk Forening.

- Jeg kan godt tvivle på, om det har en effekt, siger han.

- Det er vigtigt, at man helt målrettet går efter de individer, der slår sig ned på flade tage i byerne, hvis man vil reducere støjen.

- Og det er ikke sikkert, at det er de fugle, man skyder i det åbne land. Men nu må vi se, siger Egon Østergaard.

den_gyldne_maage.jpg
Læs også
Kommune til kamp mod måger
den_gyldne_maage.jpg
Læs også
Kommune til kamp mod måger

Ikke alle måger må jages

Genindførelse af jagt på sølvmågen sker efter indstilling fra Vildtforvaltningsrådet, der rådgiver regeringen om jagt og vildtforvaltning.

Dansk Onitologisk Forening er med i rådet og er indforstået med, at mågen nu igen må jages.

- Hvis man vil have jagt på nogle måger, så er jagt på sølvmågen det, man bedst kan argumentere for.

- Vi er glade for, at man ikke åbner for jagt på sildemåge og svartbag, som også har været fredede de sidste fire år, siger Egon Østergaard.

Ud over jagt på sølvmåger lægger Esben Lunde Larsen også op til at udvide jagten på grågæs, som har vist sig at være en stigende plage for landmænd.

- Det kan bestanden godt tåle, når gæssene vel at mærke kun må jages på landbrugsjord og 300 meter fra større søer og kyst, siger Egon Østergaard.

De nye jagtregler ventes at træde i kraft til sommer.


Nyhedsoverblik