Restauranter i provinsen modtog Michelin-stjerner: Nu strømmer turisterne til

Michelin-stjernerne på Hotel Frederiksminde og Slotskøkkenet på Dragsholm Slot har betydet flere turister. Mandag løftes sløret for de nye stjerner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En rigtig god restaurant i sin kategori.

Den blåstempling i topklassen kan to gourmetrestauranter i regionen bryste sig af med en plads i den nordiske Michelin-guide.

quote Jeg tror, mine børns fødsel og den der Michelinstjerne er det vildeste, jeg har prøvet

Jonas Mikkelsen, køkkenchef på Hotel Frederiksminde

I 2016 blev Michelin-stjerner uddelt i provinsen for første gang. Det var der, Hotel Frederiksminde i Præstø fik en af de eftertragtede stjerner, og året efter fik Slotskøkkenet på Dragsholm Slot også en af slagsen.

For køkkencheferne har modtagelsen af Michelin-stjernerne været en stor anerkendelse.

- Det er et stort klap på skulderen for det man laver, er det rigtige, siger Claus Henriksen, der er køkkenchef på Slotskøkkenet på Dragsholm Slot.

Læs også
Hotel Frederiksminde snupper Michelin-stjerne
Læs også
Hotel Frederiksminde snupper Michelin-stjerne

- Jeg tror, mine børns fødsel og den der Michelinstjerne er det vildeste, jeg har prøvet, siger køkkenchefen på Hotel Frederikminde, Jonas Mikkelsen.

Flere folk i bybilledet

At provinsen har fået sine egne Michelin-restauranter er også noget, der kan mærkes i lokalområdet.

I to år har Hotel Frederiksminde haft en af de eftertragtede Michelin-stjerner, og selvom toprestauranten ligger i en lille by med lige under 4000 indbyggere, så oplever Præstøs erhvervsdrivende mere liv i bybilledet.

quote Der er kommet en form for stolthed over Odsherred. Ikke fordi, der ikke var det før, men vi mærker det virkelig nu

Claus Henriksen, køkkenchef på Slotskøkkenet på Dragsholm Slot

- Vi mærker det ved, at vi får dejligt besøg af Frederiksminde-gæsterne, som kommer ind og hygger sig lidt med en kop kaffe eller en kop te hos os, siger Doreen Evind, der er indehaver af caféen Sweet & Coffee.

På den anden side af gaden har man også bemærket de flere besøgende.

- Det giver lidt ekstra omsætning, på den måde er det superfedt. Jeg synes også, det er fedt, der kommer så mange mennesker herned, så det ikke kun er os lokale, siger butiksassistent i Kærlighed og Ko, Lisa Gliese Gabe. 

Doreen Evind, indehaver af caféen Sweet & Coffee.
Doreen Evind, indehaver af caféen Sweet & Coffee. Foto: TV2 ØST
dragsholm.jpg
Læs også
Dragsholm Slot får en Michelin-stjerne: En kæmpe forløsning
dragsholm.jpg
Læs også
Dragsholm Slot får en Michelin-stjerne: En kæmpe forløsning

På Dragsholm Slot i Nordvestsjælland mærker køkkenchefen også en særlig glæde over sit område.

- Der er kommet en form for stolthed over Odsherred. Ikke fordi, der ikke var det før, men vi mærker det virkelig nu, siger Claus Henriksen.

En guide fra en dækfabrikant

Oprindeligt blev Michelin-guiden delt gratis ud til personer, der købte en bil af dækfabrikanten Michelin.

Den første guide udkom i år 1900 i Paris, hvor formålet var at få folk til at rejse ud på landet for at sprede interessen for biler og slide dækkene, så de fik behov for at købe nye. 

Jonas Mikkelsen, køkkenchef på Hotel Frederiksminde.
Jonas Mikkelsen, køkkenchef på Hotel Frederiksminde. Foto: TV2 ØST

De første guider indeholdt nyttige oplysninger om, hvor man for eksempel kunne tanke og skifte dæk, men også hvor man kunne få en bid mad.

Det var først i 1930’erne, at de eftertragtede stjerner kom til, og sidenhen er de blevet til et statussymbol i gastronomiens verden.

Det betyder stjernerne

En stjerne betyder, at det er en "rigtig god restaurant i sin kategori"
To stjerner betyder, at restauranten er "en omvej værd". 
Tre stjerner i Guide Michelin betyder, at en restaurant er "værd at rejse efter". 

Kilde: Guide Michelin

Sløret for lanceringen af de nye Michelin-stjerner løftes mandag den 19. februar ved en prisuddeling på Rådhuspladsen i København.

Det er den fjerde udgave af den nordiske Michelin-guide, der bliver udgivet mandag, og det er anden gang, lanceringen foregår i København. Sidste gang var på Hotel d'Angleterre i 2016. 

Dragsholm Slot
Læs også
Sådan foregår Michelin-bedømmelsen
Dragsholm Slot
Læs også
Sådan foregår Michelin-bedømmelsen

Nyhedsoverblik