Mette Poulsen vinder DM for anden gang

Mette Poulsen fra Næstved skulle ud i tre sæt for at vinde DM-finalen i damesingle.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

24-årige Mette Poulsen er danmarksmester i damesingle i badminton for andet år i træk.

Lørdag eftermiddag slog hun den fire år yngre Mia Blichfeldt med 23-21, 19-21, 21-11.

Mette Poulsen kommer fra Næstved og har spillet i Team Skælskør-Slagelse, men skiftede sidste år til Skovshoved, fordi de har et dagligt træningsmiljø.

Smidt af landsholdet

Præstationen lørdag sker på trods af, at Mette Poulsen i over et år ikke har været en del af landsholdstræningen i Brøndby. Det skriver tv2.dk

Allerede i november 2016 fik hun beskeden fra Badminton Danmark om, at de ikke længere troede på, hun kunne levere resultater i international badminton. Der fik hun dog lov til at træne med frem til sidste års DM, som hun endte med at vinde.

Vil tilbage på landsholdet

I år understregede hun så, at sidste års sejr langt fra var en tilfældighed.

- Det har været et rigtig hårdt år for mig, hvor jeg har skulle kæmpe med en masse ting. Så det er dejligt at kunne stå her igen og hive sejren hjem.

- Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at vise jeg skal tilbage (til landsholdstræningen, red.). Jeg kæmper en kamp hver dag, sagde hun efter DM-sejren til TV 2 SPORT.

 

23-årige Mette Poulsen fra Næstved vandt i 2017 sin første DM-titel for seniorer. Se indslaget fra sidste år her.

Nyhedsoverblik