Det vi har sammen

Mette Frederiksen angriber lollandsk forslag: Det er ikke racisme

Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen kritiserer flere forslag til næste måneds partikongres.

Formuleringen “vi kan ikke tage imod flere udlændinge, end det er muligt at integrere” skaber nu splid i Socialdemokratiet.

Partiets afdeling i Lolland-kredsen mener nemlig, at det har racistiske undertoner, og har derfor stillet et ændringsforslag til kongressen.

Men kredsen skal tage den med ro, og lade være med at spille racismekortet, siger Mette Frederiksen ifølge Folketidende.dk.

- Når man begynder at smide racismekortet på bordet, afsporer man den diskussion, vi bliver nødt til at have med hinanden. Bandekonflikten viser tydeligt, hvor galt det går, hvis ikke vi får integreret, og jeg kender mange mennesker på Lolland, som godt kan se, at vi skal have en god integration, siger hun ifølge avisen.

Hun afviser også et forslag fra kredsen om at indstille samarbejdet med Dansk Folkeparti.

Tip os Har du et godt tip?