Mern-sagen: Levede Vordingborg Kommune op til sit ansvar?

Martin Larsen (t.v.) og Jacob Svendsen kræver svar på, hvorfor Vordingborg Kommune ikke satte en stopper for plejefamilien. Foto: Jesper Truelsen - TV ØST

Det var Vordingborg Kommunes tur til at indkalde vidner i sagen, hvor to tidligere plejebørn har stævnet kommunen for ikke at reagere overfor vanrøgt.

I dag var det Vordingborg Kommunes tur til at føre slagets gang i Østre Landsret.

Sagen om de to tidligere plejebørn fra den såkaldte Mern-sag, Jacob Svendsen og Martin Larsen, har stævnet Vordingborg Kommune, hvor de kræver erstatning på 300.000 kroner. De mener ikke, at kommunen greb tidligt nok ind over for plejefamiliens vold og vanrøgt.

Plejeforældrene blev i 2012 idømt to og 2,5 års fængsel for overgreb på i alt ni plejebørn gennem 20 år.

Spørgsmålet er nu, om Vordingborg Kommune levede op til sit ansvar?

Vordingborg Kommunes advokat siger til TV ØST, at de respekterer, at drengene fører sagen, og derfor vil de gerne have, at sagen føres i retssalen. De ønsker derfor ikke at udtale sig på nuværende tidspunkt.

Jeg husker det som et nydeligt, velindrettet hjem med gode faciliteter og nogle tydelige voksne, der havde relevante svar på det, de blev spurgt om

Tidligere familieplejekonsulent

Havde ikke tilsynspligten med børnene

Flere tidligere ansatte i Vordingborg Kommune var indkaldt som vidner ved dagens retsmøde - blandt andet en tidligere familieplejekonsulent fra Vordingborg Kommune. Vedkommende forklarede, at de ikke talte med plejebørnene hos plejeforældrene i Mern, når de førte tilsyn.

For Vordingborg Kommune var ikke den kommune, der havde anbragt børnene hos familien i Mern. Det var Højreby Kommune – det nuværende Lolland Kommune. 

Reglerne sagde dengang, at det var den anbringende kommune – altså daværende Højreby Kommune – som dengang havde ansvar for at holde øje med børnenes trivsel. Den kommune, som plejeforældrene boede i – den nuværende Vordingborg Kommune – havde efter en lovændring i 2007 ansvaret for at holde øje med plejeforældrene og de fysiske rammer.

Vidnet havde været på to tilsyn hos plejefamilien.

- Jeg husker det som et nydeligt, velindrettet hjem med gode faciliteter og nogle tydelige voksne, der havde relevante svar på det, de blev spurgt om, forklarede vidnet i retten.

Vedkommende talte aldrig med eller så nogle af plejebørnene på adressen.

Tidligere lærer genkender ikke dårligt samarbejde

Også en tidligere lærer for Martin Larsen skulle vidne i landsretten. Han fortalte, at han opbyggede et godt forhold til Martin Larsen i de tre år, de havde sammen på specialskolen fra 2003 til 2006.

Læreren forklarede også, at han havde et godt samarbejde med plejeforældrene. Han beskrev plejemoren som hjertevarm og rummelig, mens plejefaren var mere kontant i sin væremåde.

Artiklen fortsætter under billedet.

Martin Larsens tidligere lærer på en specialskole fortæller, at samarbejdet med plejeforældrene var godt. Foto: Jesper Truelsen - TV ØST

I et brev fra skolen dateret 2004 står der dog, at der var et mangelfuldt samarbejde med plejeforældrene. Men læreren kan ikke genkende afsenderen på brevet. Det mangelfulde samarbejde siger ligeledes heller ikke læreren noget.

Han blev spurgt, om Martin Larsen på noget tidspunkt sagde noget, der gjorde ham urolig.

- Nej, det ville jeg kunne huske. Man er meget tæt og fortrolig med de unge, svarede læreren.

Plejefaren truede både børn og voksne

Ved de foregående retsmøder kom det frem, at plejebørnene var bange for at sige, hvad de var blevet udsat for.

Martin Larsen kunne fortælle, hvordan han blev truet med rockere og Stevnsfortet, hvis han fortalte, hvad de blev udsat for hjemme hos plejeforældrene. Samtidig kunne nogle tidligere støttepædagoger fortælle, at de følte sig truet af plejefaren.

- Det er klart, at alle har været skræmt fra vid og sans. Det er hvert fald mit indtryk. Alle har været skræmt fra vid og sans for den her plejefamilie og den her mand (plejefaren, red.). Både børnene har været bange, fordi de fik tæsk hver dag. Men også de voksne. De er også blevet truet. Og for børnene har det i hvert fald ført til, at de ikke har sagt noget til de voksne, lød det fra de tidligere plejebørns advokat, Mads Pramming, onsdag.

Artiklen fortsætter under indslaget.

03:34

Plejefaren truede både plejebørnene og pædagogerne til tavshed. Sådan lød forklaringen i landsretten i dag, da mernsagen igen blev behandlet. To plejebørn har stævnet kommunen for ikke at have grebet ind over for plejeforældrenes mishandling af dem.

Luk video

Et tidligere plejebarn forklarede årsagen til tavshed således:

- Det er et spørgsmål, jeg også stiller mig selv i dag. Jeg er ikke børnepsykolog, men jeg var barn. Min hjerne var ikke færdigudviklet. Jeg tror, man har stor loyalitet over for dem, der er ens omsorgsperson, lige meget om de behandler én godt eller dårligt, forklarer vidnet i retten.

- Han er den eneste, du har. Jeg tror bare, at i ens barneverden, så er han den eneste, man har. Jeg ved jo ikke, at der er retssager som dem her, der foregår. Jeg ved jo ikke, hvad der er rigtig eller forkert. Samtidig følte jeg mig truet. Han manipulerede os. Han hjernevaskede én og truede én. Og fik talt dårligt om alt og alle. Min mor var dum. Alle var dumme. Man fik tæv, grov vold på daglig basis. Man turde jo ikke. Både for mig selv, men også for min storebror. Det var vi bange for hele tiden, at den anden skulle blive udsat for noget. Vi var hjernevasket til at tro, at han var denne eneste, der var rigtig på den. Alle andre var dumme.

Jeg tror, man har stor loyalitet over for dem, der er ens omsorgsperson, lige meget om de behandler én godt eller dårligt

Tidligere plejebarn

Skærpet tilsyn med plejeforældrene

Der var også indkaldt et vidne fra Lolland Kommune, som ifølge reglerne dengang skulle føre tilsyn med børnene, da de var den anbringende kommune.

Vidnet var tidligere familieplejekonsulent i Lolland Kommune og skulle føre tilsyn med tre plejebørn. Hun forklarede i retten, at hun ikke var bange for plejeforældrene.

- Nej, det var jeg ikke. Jeg brød mig ikke om dem, men det er jo en anden sag. Det havde ikke indflydelse på mit arbejde, forklarede hun.

I 2009 blev der indført et skærpet tilsyn med plejeforældrene. Ikke på grund af vold, men på grund af en underretning fra en skole, hvor et plejebarn gik. Barnet havde udtrykt utilfredshed med plejefamilien.

Vidnet havde en fornemmelse af, at familien var upædagogisk i sine metoder. Militæragtige. Hun orienterede derfor også Vordingborg Kommune.

- Jeg kan huske, at vi kontakter Vordingborg og beder om et tilsyn for at se, om de kan se noget andet, end jeg kan se, forklarede vidnet.

- Men de ser ikke noget.

Udsat for indespærring, vold og trusler

I 2011 blev plejeforældrene tiltalt efter et omfattende anklageskrift med 20 forhold.

Da plejeforældrene blev tiltalt, fik det den daværende socialminister Benedikte Kiær (K) til at bede om en redegørelse fra Vordingborg Kommune. Ministeren kaldte det forrykt, at der ikke var blevet grebet ind tidligere.

I 2012 blev plejeforældrene idømt to og 2,5 års fængsel i byretten. Året efter blev dommen stadfæstet i landsretten.

Retten lagde dengang vægt på de forskellige vidneforklaringer fra børnene i retten, som var meget ens, til trods for at børnene havde boet hos plejeforældrene i forskellige perioder.

Det kom blandt andet frem i retten, at tre børn havde været indespærret, seks andre var blevet udsat for vold hos plejefamilien. Et barn var blevet straffet med stroppeture, og to andre børn var blevet truet med at blive skudt.

Næste retsmøde er 19. marts, hvor advokaterne skal procedere. Det forventes, at der falder dom i slutningen af april.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App