Merforbrug på 16 millioner: Slagelse skal fyre 40 medarbejdere

40 fuldtidsstillinger skal skæres væk på både jobcenteret og kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalg efter et merforbrug på 16 millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

40 fuldtidsstillinger skal skæres væk. 

Det var meldingen til medarbejderne på både Slagelse jobcenter og Slagelse Kommunes beskæftigelses- og integrationsudvalg. 

Det skriver Sjællandske. 

Årsagen er ikke de før omtalte besparelser i kommunen, men derimod et merforbrug på 16 millioner kroner i 2017 på den administrative medarbejderpost i budgettet for Slagelse Kommune. 

Og det skal udlignes og derfor bliver der varslet fyringer. 

- Alle medarbejdere blev bedt om at stille til personalemøde mandag formiddag klokken 11. Her blev de orienteret om beslutningen. Det kom som en tyv i natten, og det giver virkelig meget uro dernede, siger Michael Rosenberg, sektorchef hos HK Kommunal Sjælland, til avisen.

Medarbejderne får endelig besked i udgangen af denne måned.


Nyhedsoverblik