Det vi har sammen

Mens fartbøderne bliver flere i resten af landet: Færre bøder til Guldborgsund

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Mens resten af Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds uddelte flere fartbøder, så blev der udstedt færre i Guldborgsund Kommune.

Politiet uddelte sidste år flere fartbøder - undtagen i Guldborgsund. 

Det viser data fra politikredsens fotovogne, som Folketidende har fået aktindsigt i. 

Dataene fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi viser nemlig, at antallet af målinger og fartbøder steg sidste år i alle kommuner - undtagen i Guldborgsund. Her faldt det derimod. 

Flere bøder 

For eksempel fik 5.485 bilister sidste år en fartbøde på Lolland. Og i 2015 var det kun 2.756. 

Men i Guldborgsund Kommune fik 8.627 bilister sidste år en fartbøde - i 2015 var det 9.190. 

I de syv kommuner, som Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi dækker, blev der udstedt 70.150 fartbøder. I 2015 var det tal 39.834 og i 2014 fik 12.200 en fartbøde, efter at have passeret en fotovogn med for høj fart.

På landsplan steg antallet af fartbøder med 42 procent i 2016 i forhold til 2015.

Tip os Har du et godt tip?