For meget iPad? Skolen skal lære Faxe-børn at være sociale

Børn i Faxe skal lære at omgås hinanden. Det har alle nemlig ikke fået med sig hjemmefra, hvor forældres opmærksomhed ofte er i den digitale verden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Eleverne i Faxe Kommunes 2. og 6. klasser har i år fået et nyt fag på skoleskemaet.

”Social-fag” er en fast del af ugen, og i timerne skal børnene lære, hvordan man omgås og behandler hinanden.

Det skriver Berlingske.

- Vi sidder alle på mobiltelefoner og tablets

Pædagog Jane Sterup er en af dem, der har været med til at udvikle faget. Og hun mener, at børnene har god brug for det.

- De har ikke lært at aflæse menneskers basale følelser på samme måde, som man gjorde før i tiden. I dag sidder vi alle på vores mobiltelefon eller iPad, lige fra den tidligste tid, når vi sidder og ammer. Vores børn mister den tidlige kontakt og den nærhed, de før fik, når de fra helt små lærte at afkode andre menneskers følelser, siger hun til Berlingske.

Politisk opbakning til faget

Fagets læringsplan er landet i skolerne, efter at være godkendt af et politisk flertal i kommunen.

Formand for uddannelsesudvalget Jonas Kristinsson (Venstre) fortæller til avisen, at han synes, at undervisning i de sociale kompetencer er ligeså vigtigt at prioritere blandt de mindste børn, som de traditionelle fag. 


Nyhedsoverblik