Medie: Flere elever smittet med tuberkulose

Otte elever på Sofiendalskolen i Haslev er smittet med lungetuberkulose. De samarbejder nu med Roskilde Sygehus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Otte elever i niendeklasse på Sofiendalskolen i Haslev er smittet med lungetuberkulose.

Det skriver Sjællandske.

Skoleleder Mette Løvbjerg bekræfter overfor mediet, at otte elever er smittede, mens ingen lærere er testet positive for sygdommen.

Første tilfælde blev konstateret i efteråret, og skolen har lige siden samarbejdet med medicinsk ambulatorium på Roskilde Sygehus, lyder det fra skolelederen.

- Man skal have været tæt på hinanden i en længere periode, og der går to-tre måneder, før man kan se, om du er smittet. Derfor vidste vi først efter juleferien, at flere elever var smittet, fordi de enkelte elevers familier er orienteret direkte af medicinsk ambulatorium, uden at skolen vidste det. De nye smittede har kun sygdommen i latent form, de er altså ikke syge, men de behandles med profylaktisk medicin, så de ikke kan smitte andre, siger Mette Løvbjerg til Sjællandske Medier.


Nyhedsoverblik