Medaljeregn over økologisk vingård: Jeg er meget rørt

Jesper Rye Jensen Foto: Vesterhavegaarden

Den økologiske vingård Vesterhavegaarden i Karrebæksminde har vundet flere priser ved dansk vinmesterskab.

Ejeren af vingården Vesterhavegaarden ved Karrebæksminde fik sig denne weekend noget af en overraskelse.

Pludselig troppede en lille delegation op på gården, med sig havde de to pokaler og en medalje, for vinavler Jesper Rye Jensen havde vundet titlen som Årets Vinmager og Årets Vinbonde. I samme omgang fik han overrakt en guldmedalje for årets bedste danske rødvin.

Jeg er chokeret og meget rørt over anerkendelsen

Jesper Rye Jensen, Vesterhavegaarden

- Jeg var mere end lamslået, fortæller Jesper Rye Jensen og fortsætter:

- Jeg havde sendt prøver af min vin over til Dansk Vinskue i Middelfart for at få vinen målt. Det er et krav fra Levnedsmiddelstyrelsen, at vi får målt vinen, fordi vi har en gårdbutik og sælger vinen. Men jeg havde da slet ikke drømt om, at vi havde vundet.

Har plantet 10.000 vinstokke

Vesterhavegaarden er et familieforetagende, der har produceret vin siden 2008, det begyndte med æblevin. I dag er der plantet 10.000 vinstokke på vingården – 1000 af dem giver i dag druer, der kan høstes. De andre er klar om et par år. 

Jesper Rye Jensen viser gæster rundt mellem vinstokkene. Foto: Vesterhavegaarden

Læs også Vingård mangler 350.000 kroner: Håber på danskernes støtte

- Jeg er chokeret og meget rørt over anerkendelsen, siger Jesper Rye Jensen, der ikke selv var til stede på vinskuet, som blev afholdt lørdag på Hotel Comwell i Middelfart den 19. august, fordi han havde travlt hjemme på sin vingård i Karrebæksminde.

Egetræsspåner lagres sammen med vinene

Det er ikke første gang, at den lokale vingård hædres. Vesterhavegaarden har tidligere en vundet sølvmedalje ved en international bedømmelse i Tyskland for sin 2013 ”Amarone” rødvin. 

  Foto: Vesterhavegaarden

Siden 2010 har Vesterhavegaarden eksperimenteret med vinproduktion og skabt en række økologiske vine.

For at give vinene en unik smag har Jesper Rye Jensen tilkøbt et stykke egetræ fra den lokale skov, hvorfra han selv producerer egetræsspåner, der lagres sammen med vinene i vingårdens egen vinkælder.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App