Med bus på indkøb: SPAR henter kunderne for en tyver

I Karrebæksminde har den lokale SPAR-købmand fået en god idé. For en tyver henter SPAR-bussen især ældre kunder, og kører dem til butikken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I onsdags var 14 passagerer med SPAR-bussen for at gøre deres indkøb hos købmanden i Karrebæksminde. Et initiativ, som har fundet sted siden september.

- Efter Dagli'Brugsen i Karrebæk lukkede i slutningen af august har især de ældre har problemer med at få ordnet deres indkøb, siger Birgitte Mertz Petersen fra Karrebæk, der også står bag optagelserne fra onsdagens indkøbstur.

For en tyver kan folk fra lokalområdet købe sig en plads på bussen, blive hentet og kørt til SPAR-købmanden. Her gør man sine indkøb, slutter af med kaffe og kage for så endeligt at blive kørt hjem igen.

- Det kneb lidt med pladsen i bussen. Med varer og det hele er bussen ved at være for lille, fortæller Birgitte Mertz Petersen.

Det er især ældre og gangbesværede, som benytter sig af bussen. Køretøjet har en fast rute med opsamlingsteder, hvor man blot stiller sig klar med indkøbsnettet og venter på, at bussen kommer forbi.

Øverst i artiklen kan du se optagelser fra onsdagens indkøbstur

MIN HVERDAG

’Min hverdag’ er indslag, artikler og Facebook-opslag lavet af video og billeder, som TV ØST-brugere har indsendt til redaktionen fra deres hverdag.

Du kan også dele din hverdag med TV ØST. Send video og billeder til os via upload.tveast.dk.

 


Nyhedsoverblik