Uheld skabte kø på motorvej: Politiet opfordrer til at køre forsigtigt

Sådan så der ud fredag eftermiddag på Vestmotorvejen. Foto: René Lind - Lind Foto

Der var fredag eftermiddag i en periode massiv kø på Vestmotorvejen efter en ulykke. Politiet opfordrer til, at man kører forsigtigt.

Biler holdt fredag eftermiddag i massiv kø på Vestmotorvejen øst for Korsør i retning mod Fyn efter et uheld.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Uheldet fik politiet melding om klokken 16.20. Det var et uheld, hvor en bil kørte op i den forankørende.

- Man kan kalde det et kø-uheld, hvor man på grund af opmærksomhed kører op i den forankørende, siger Søren Østervig, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Der var, ifølge vagtchefen, ikke alvorlig personskade ved uheldet.

Politiet oplyste klokken kort før klokken 17, at sporene er åbnet på motorvejen igen.

Klokken 18 er der kun let kø, men ifølge vagtchefen ikke mere end forventeligt på det tidspunkt.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App