For anden gang på et døgn måtte politiet rykke ud til et slagsmål i teltlejren i Næstved, hvor omkring ti asylansøgere var kommet i slagsmål med hinanden.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Fasters Politi til TV ØST.
Omkring klokken 23.38 søndag er der meldinger om et større slagsmål mellem seks til ti asylansøgerne. Poltiet var hurtigt på stedet, hvor de anholdte fire personer. De blev alle taget med til politistationen i Næstved.
Det var ifølge vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Fasters Politi en kombination af alkohol og interne stridigheder, som udløste slagsmålet.
Nationaliteten blandt de fire personer er endnu ukendt.
Angreb asylansøger med kosteskaft
Natten forinden var der også slagsmål i teltlejren, hvor en 25-årig mand fra Libyen blandt andet blev angrebet med et kosteskaft.
En 24-årig asylansøger fra Marokko blev efterfølgende sigtet for kvalificeret vold efter ballade i teltlejren i Næstved lørdag nat.
Den 24-årige mand blev efter episoden anholdt og vil søndag blive fremstillet i grundlovsforhør.