Mange flere køber ulovlige pebersprays på internettet

Forbrugere har købt ulovlige pebersprays på nettet, fordi de ikke kender til reglerne, vurderer politi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er lovligt at købe og have en peberspray på natbordet eller under hovedpuden. Men der er forskel på, hvor den er købt. Og dermed kan køberen ende med at begå et lovbrud, hvis ikke vedkommende kender reglerne.

Ifølge Toldstyrelsen har man den seneste tid oplevet flere hundrede sager, hvor en person er blevet sigtet, efter at vedkommende har købt en ulovlig peberspray.

Det er kun pebersprays, der er købt i Danmark, som er lovlige, og ifølge politikommissær Morten Westerdahl, der er leder af Sektion for Ulovlig Import hos Københavns Politi, kan køb og besiddelse af ulovlige pebersprays være farligt.

quote De pebersprays, man kan købe i udlandet, er ikke alle sammen beregnet til brug mod mennesker. De er i svingende kvalitet

Morten Westerdahl, politikommissær

- De pebersprays, man kan købe i udlandet, er ikke alle sammen beregnet til brug mod mennesker. De er i svingende kvalitet. Samtidig skal man kunne betjene den peberspray, man får i hånden. Der skal noget instruktion med, siger han.

Uvidenhed påvirker antallet

Ved årsskiftet trådte lovændringen, der gør det lovligt for en voksen at købe og besidde en peberspray, i kraft.

Morten Westerdahl mener, at manglende kendskab til reglerne og lovændringen har påvirket antallet.

- Det er min helt klare fornemmelse, at der er en sammenhæng. Det har været meget oppe at vende, det er også noget, der har fæstnet sig i folks bevidsthed, siger han.

Han tilføjer, at importen af ulovlige våben er tæt på fordoblet de seneste år.

Vielser_Naestved.jpg
Læs også
Det bliver dyrere at blive gift - og ni andre love, der træder i kraft til nytår
Vielser_Naestved.jpg
Læs også
Det bliver dyrere at blive gift - og ni andre love, der træder i kraft til nytår

- Der bliver bestilt strømpistoler, springknive og halsknive. Der er også en kategori, der er lidt anderledes, hvor folk tror, at det er legetøj, de bestiller, siger han.

Må kun opbevares i hjemmet

Det er kun i hjemmet, at man må opbevare pebersprayen. Som udgangspunkt straffes ulovlig indførsel eller besiddelse af en peberspray med bøde.

Det var regeringen med opbakning fra Dansk Folkeparti, der sent i 2018 vedtog loven. Uden for Christiansborgs mure var der dog bekymring omkring ændringen.

Lige fra Politiforbundet og Det Kriminalpræventive Råd til detailhandlen og Dansk Kvindesamfund har bekymringen lydt, at flere tilgængelige våben bare giver mere eller grovere vold.

Artiklen fortsætter under videoen.

Se, hvad der sker, når man får peberspray i øjnene.

Forbundsformanden i Politiforbundet, Claus Oxfeldt, frygter for udviklingen.

- Jeg er frygtelig ked af den udvikling. Jo mere peberspray, der kan være i det åbne rum, jo større risiko er der for, at volden kan eskalere i samfundet, siger han.

Forbundet advarede om lovændringen i sit høringssvar til Folketinget.

I december sagde Claus Oxfeldt til DR, at peberspray er et våben, der kræver uddannelse og træning at benytte.


Nyhedsoverblik