Mand voldtog ansat til julefrokost

En 28-årig mand er anklaget for at have voldtaget en 34-årig ansat på Hotel Comwell i Korsør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 28-årig mand fra Rødovre er anklaget for at have voldtaget en 34-årig kvinde på Hotel Comwell i Korsør under en julefrokost sidste år.

Kvinden var ansat på hotellet. Det skriver Ekstra Bladet.

Voldtægten og den medfølgende frihedsberøvelse varede i halvanden time, hvor manden på et WC i kælderen – ud over at forgribe sig på kvinden – også slog hende og tog kvælertag. Her var hun muligvis i livsfare.

Ifølge avisen vil sagen senere i august skulle komme for retten i Næstved, hvor anklageren kræver mindst fire års fængsel.

Manden belastes blandt andet af videooptagelser, vidneudsagn og DNA-spor, men han nægter sig dog ifølge avisen skyldig i anklagerne.


Nyhedsoverblik