Mand voldtager ekskæreste og knivoverfalder mand i Nakskov

Natten til mandag voldtog en 48-årig mand sin ekskæreste, da hun lå og sov. Senere stak han en mand med en hobbykniv under et slagsmål, oplyser politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag aften blev en  48-årig mand fraTorrig på det nordvestlige Lolland anholdt af politiet og sigtet for to grove lovovertrædelser.

Manden er mistænkt for at have voldtaget sin ekskæreste og have været indvolveret i et knivstikkeri. Det oplyser Boje Jørgensen, politikommisær fra Lokalpolitiet Nakskov.

Voldtaget og smidt på gaden

Voldtægtet skulle angiveligt have fundet sted i Nakskov, hvor en 41-årig kvinde havde sin ekskæreste på besøg.

Kvinden lagde sig til at sove men vågnede omkring klokken 01:00 ved, at hendes ekskæreste forsøger at voldtage hende. 

Hun siger fra, og de begynder at skændes, hvorefter ekskæresten smider hende ud af sit eget hjem, siger Boje Jørgensen.

Videre undersøgelser skal nu fastslå, om voldtægten blev gennemført.

Knivstikkeri

Samtidig med at kvinden anmelder voldtægten, bliver den 48-årige ekskæreste opsøgt af en sjællandsk mand, hvilket fører til slagsmål.

- Ekskæresten ender med at stikke den sjællandske mand to gange med en hobbykniv, så han pådrager sig snitsår, fortæller Boje Jørgensen.

Ekskæresten er anmeldt

Både voldtægten og knivstikkeriet er anmeldt. Men der er ikke fundet grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør. 

Sagen vil køre videre, når den er færdigeftersøgt.


Nyhedsoverblik