Knivstikkere er fortsat på fri fod

Det var i dette område, at knivstikkeriet fandt sted. Foto: Google Maps

Torsdag formiddag blev en mand stukket gentagne gange med en kniv i Faxe. Politiet leder fortsat efter gerningsmændene.

En 30-årig mand blev torsdag formiddag gentagne gange stukket i armen med en kniv på Kirketorvet i Faxe.

Det oplyser politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Vi kan ikke på nuværende tidspunkt komme ind på, hvad der ligger til grund for overfaldet. Vi er på et meget tidligt stadie i efterforskningen, siger han.

Det var to gerningsmænd, der overfaldt den 30-årige, og bagefter flygtede de fra stedet i en grøn VW Polo med registreringsnummer RL51711.

Hvis man ser bilen, så skal man ringe til politiet. Man skal ikke begynde at gøre noget

Kim Kliver, politiinspektør, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Ud fra de forklaringer vi har, så kommer de to personer og opsøger den tredje. Og det er ikke tilfældigt, at de opsøger ham.

Stadig på fri fod

Politiet leder stadig efter de to gerningsmænd, der sammen med offeret er kendt i bandesammenhæng. Heller ikke flugtbilen har politiet fundet endnu.

- Hvis man ser bilen, så skal man ringe til politiet. Man skal ikke begynde at gøre noget, siger Kim Kliver.

Den 30-årige mand er udenfor livsfare og er blevet udskrevet fra sygehuset igen. Overfaldet skete omkring klokken 11.40.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner i sagen. De kan kontakte politiet på telefon 1-1-4. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App