Mand skudt med luftgevær på Dølle: "Det var lidt voldsomt"

En mand blev ved et uheld skudt med et luftgevær på Døllefjelde-Musse Marked. Katrine Pedersen var til stede, da ambulancen holdt på campingpladsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To venner sad og sloges med et luftgevær på Døllefjelde-Musse Marked. 

Men geværet var ladt, og det resulterede i, at den ene af mændene blev skudt i brystkassen. 

Katrine Pedersen fra Slagelse så ambulancen holde på campingpladsen, hvor den unge mand blev lagt på en båre.

- Da vi kommer tilbage, kan vi se, at der kommer ambulancer, og så står vi og kigger lidt på det. Tjekker, at det ikke er nogen, vi kender, der er sket noget med, siger hun.

"Det er lidt uhyggeligt"

quote Det er jo aldrig rart. Det er lidt uhyggeligt at se

Katrine Pedersen

Mere tænkte de ikke over episoden. Lige indtil nogle af vennerne kommer tilbage med mere information. 

- De siger, at der har været en mindre ulykke med et luftgevær. At den ene er kommet til at skyde den anden, fortæller Katrine Pedersen.

- Det er jo aldrig rart. Det er lidt uhyggeligt at se. Men da jeg stod i situationen, vidste jeg ikke, hvad der var sket. Men når man finder ud af senere, at han faktisk er blevet skudt ... det plejer ikke at ske hernede, så det var lige lidt voldsomt. 

Manden er indlagt på Rigshospitalet. Hans tilstand kendes endnu ikke. 

camping.jpg
Læs også
Et øjebliks kådhed på Dølle: Mand skudt med luftpistol
camping.jpg
Læs også
Et øjebliks kådhed på Dølle: Mand skudt med luftpistol

Nyhedsoverblik