Mand på tyvetogt i nabolagets haver

En mand blev torsdag nat fanget midt i et lidt besynderligt tyveri. Manden var nemlig i gang med at stjæle havemøbler fra nabolaget i Nørre Alslev.

Torsdag nat, omkring klokken tre, fik politiet en anmeldelse fra en beboer på i Nørre Alslev, som netop havde set en mand i sin have. Manden var i færd med at stjæle havemøbler fra stedet.

Politiet ankom kort efter, og en politihund snusede sig frem til en 45-årig mand i nærheden.

Han stod udendørs i sin have med nogle havemøbler, og derfor blev han anholdt klokken lidt i fire og sigtet for tyveri.

Det viste sig, at der også var stjålet havemøbler og krukker fra en anden ejendom i området, og de stjålne ting fandt tilbage til deres rette ejermænd.

Den 45-årige blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen ved seks tiden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App