Mand frifundet for voldtægt af 14-årig pige

Den 14-årige pige havde forklaret, at hun blev voldtaget på en parkeringsplads bag Roskilde Station. Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

En 20-årig mand er blevet frifundet for at have voldtaget en 14-årig pige fra Haslev på en parkeringsplads.

En 20-årig mand er torsdag blevet frifundet for at have voldtaget en 14-årig pige på en parkeringsplads i Roskilde.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Retten i Roskilde.

Manden var tiltalt for at have voldtaget pigen den 29. september 2018 klokken 02.

Pigen har forklaret, at hun sammen med en mand, som hun tidligere på aftenen havde mødt på et diskotek, var gået om bag Roskilde Station ved en parkeringsplads, hvor han havde voldtaget hende.

Pigen og hendes to veninder på 13 og 14 år blev efterfølgende afhørt. Senere fandt pigen gerningsmanden på Facebook og videregav oplysningen til politiet, der anholdt manden 18. oktober.

Manden har gennem hele forløbet erkendt, at han har dyrket sex med pigen, som han i øvrigt troede var 18. Han nægter dog, at der har været tale om voldtægt.

Retten har dog heller ikke fundet det bevidst, at der var tale om en voldtægt.

Huller i pigens forklaring

Ifølge Sjællandske fandt retten mandens forklaring troværdig, samtidig med at der var huller i pigens forklaring.

Der var for meget, hun ikke kunne huske, ligesom der heller ikke var beviser for, at hun var blevet fastholdt under samlejet, mente retten.

Avisen skriver, at pigen på tidspunktet godt nok havde et blåt mærke på armen. Men det var påført af en dørmand på et diskotek, som på den pågældende aften smed pigen ud på grund af hendes unge alder.

Vagten tog hårdt fat i hendes arm, hvorefter hun vred sig løs og faldt.

Derimod var der ingen tegn på, at den 20-årige havde været truende eller voldelig over for hende, ligesom pigen ikke med ord havde udtrykt modvilje, skriver Sjællandske.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App