Mand blev fløjet til Rigshospitalet efter styrt med rendegraver

Sådan ser der ud efter ulykken i Valløby. Foto: Toke Sloth Grøndal - TV ØST

En 54-årig mand er fløjet til Rigshospitalet efter en arbejdsulykke med en rendegraver. Mandens tilstand er kritisk, oplyser politiet.

Tidligere i dag er en mand kommet alvorligt til skade ved en arbejdsulykke i Vallø nær Køge.

Af ukendte årsager væltede manden ned i en voldgrav med den rendegraver, som han var fører af.

Han er kommet alvorligt til skade ved uheldet og er fløjet med helikopter til Rigshospitalet

Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig ved Midt- og Vestsjællands Politi

Den tilskadekomne mand på 54 år blev reddet ud af politiet, der oplyser til TV ØST, at rendegraveren var vendt på hovedet, da de kom ham til undsætning.

- Politi og beredskab kommer derned (ulykkesstedet, red.), hvor man så skal redde manden ud af rendegraveren, og det er bestemt ikke nemt. Han er kommet alvorligt til skade ved uheldet og er fløjet med helikopter til Rigshospitalet, siger Carsten Andersen, kommunikationsansvarlig ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge politiet er mandens tilstand stadig kritisk.

Læs også Stor rendegraver væltede ned i voldgrav - mand hårdt kvæstet

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App