Mand falder ud af vindue: Fløjet væk med lægehelikopter

En mand faldt søndag ud af et vindue på Havnegade i Korsør. Foto: Lasse Antonsen

En 39-årig mand faldt ud af et vindue og tre-fire meter ned på asfalten. Han er nu på Rigshospitalet og hans tilstand er alvorlig, oplyser politiet.

En mand blev fløjet med lægehelikopter til sygehuset, efter han faldt ud af et vindue. 

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Ulykken er sket ved Havnegade i Korsør, hvor politiet fik anmeldelsen klokken 13.32. 

Der er tale om en 39-årig mand, som var ved at reparere et tagvindue på Kirkens Korshær. Her falder manden ud af vinduet og tre til fire meter ned på asfalten, oplyser vagtchef Jan Nielsen. 

Han blev fløjet til Rigshospitalet, hvor han er nu. Hans tilstand er alvorlig og han er ikke stabil, siger Jan Nielsen.

Der kom ikke andre til skade ved ulykken, oplyser politiet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App