Mand får seks års fængsel for drabsforsøg i kolonihavehus

En 39-årig mand er blevet idømt seks års fængsel for drabsforsøg i et kolonihavehus i Korsør. Manden ankede dommen på stedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nævningen var enig, da en 39-årig mand i dag ved Retten i Næstved blev idømt seks års fængsel for drabsforsøg.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.  

I november sidste år affyrede den 39-årige to skud med et oversavet jagtgevær mod en 37-årig mand i sit kolonihavehus i Korsør. Baggrunden for skyderiet var angiveligt en uenighed om gæld mellem de to mænd.

I kolonihavehuset blev den 37-årige ramt af et skud i brystet og var i livsfare.

Retten fandt ikke, at den 39-årige havde handlet i nødværge og afviste i øvrigt at nedsætte straffen som følge af, at maden op til episoden havde følt sig truet af forurettede.

Den 39-årige, der er fortsat varetægtsfængslet, ankede på stedet dommen til landsretten.


Nyhedsoverblik