Mand er fængslet efter væbnet røveri mod guldsmed

Personalet i en guldsmed i Ringsted blev tvunget til at udlevere guld- og sølvsmykker. Tre mænd er anholdt i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Med skydevåben truede en mand personalet i en guldsmed i Ringsted til at udlevere guld- og sølvsmykker, inden han selv forsøgte at ødelægge en montre.

Han flygtede først til fods, senere steg han ind i en bil, hvor en anden mand sad bag rettet.

Torsdag er en mand blevet fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Roskilde, fortæller Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

quote Røveriet betragtes som en særdeles alvorlig sag, fordi der blev anvendt skydevåben til at true personalet

Martin Bjerregaard, Midt- og Vestsjællands Politi

- Han er sigtet for at have deltaget i det her røveri. Men jeg kan ikke forklare nærmere om, hvilken rolle han havde, siger Martin Bjerregaard.

Chauffør ved røveriet

- Røveriet betragtes som en særdeles alvorlig sag, fordi der blev anvendt skydevåben til at true personalet, siger han.

Efter tip fra vidner blev tre mænd anholdt i Stenlille onsdag aften.

De anholdte er henholdsvis 48, 50 og 60 år, og de har alle adresse i Sorø Kommune.

Den ene er af en dommer i Roskilde torsdag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i to uger.

Manden mistænkes for at have været chauffør ved røveriet, oplyser en anklager på Twitter.


Nyhedsoverblik