Mand bider chauffør hårdt i tommelfingeren og stikker af med topnøglesæt

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4. Arkivfoto. Foto: Flickr

Politiet efterlyser en mand, der slog et sidespejl i stykker på en varebil og bed sig til et topnøglesæt.

Dagen begyndte dramatisk for en 46-årig mand fra Sorø, da han tirsdag morgen kom kørende i sin varebil ad Reerslevvej uden for Ruds-Vedby.

Her blev føreren af bilen ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi standset af en mand, der stod midt på vejen.

Den pågældende slog uden varsel det ene sidespejl i stykker på varebilen, hvorefter der opstod tumult på stedet.

Pludselig rakte manden ind i bilen og greb om et topnøglesæt. Det ville den 46-årige dog forhindre.

Men manden bed imidlertid den 46-årige hårdt i tommelfingeren, så han slap. Derefter stak gerningsmanden af fra stedet i retning mod Ruds-Vedby. Med sig havde han topnøglesættet. 

Læs også Mand bider butikschef

Gerningsmanden beskrives som: 

  • 20-40 årig dansk mand 
  • Omkring 185-190 cm høj
  • Tynd
  • Kort, karseklippet, mørkt hår
  • Havde en grøn jakke og grønne eller mørke shorts på.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App